Miller-effekt

Forstærker med kapacitans mellem input og output.

Erstatningsdiagram med den effektive kapacitans over indgangen.

Fælles emitter-kobling med Miller-kapacitans mellem kollektor og emitter.

Indenfor elektronik er Miller-effekten ansvarlig for øgningen i den ækvivalente input-kapacitans af en inverterende spændingsforstærker grundet forstærkning af virkningen af en kapacitans mellem input og output terminalerne. Den virtuelt øgede input-kapacitans C_M grundet Miller-effekten er givet ved

${\displaystyle C_{M}=C_{m}(1+A_{v})\,}$

hvor ${\displaystyle -A_{v}}$ er forstærkningen af forstærkeren – og C_m er tilbagekoblings kapacitansen.

Selvom termen Miller-effekt normalt refererer til kapacitans, kan en vilkårlig impedans forbundet mellem input og en anden node der udøver forstærkning modificere forstærkerens input impedans via denne effekt. Disse egenskaber af Miller-effekten er generaliseret i Miller-teoremet.

Historie

Miller-effekten blev navngivet efter John Milton Miller. ^[1] da Miller offentliggjorde sit arbejde i 1920, da han arbejdede med elektronrørs trioder, men den samme teori kan anvendes på mere moderne enheder såsom bipolare transistorer og felteffekttransistorer.

Kilder/referencer

1. John M. Miller, "Dependence of the input impedance of a three-electrode vacuum tube upon the load in the plate circuit," Scientific Papers of the Bureau of Standards, vol.15, no. 351, pages 367-385 (1920). Available on-line at: http://web.mit.edu/klund/www/papers/jmiller.pdf .

Se også

• Miller-teorem