En militær enhed er en organisation indenfor et forsvar. Den er under kommando af en chef og består af mandskab samt noget materiel så som skibe, køretøjer og fly. Hære, flåder og luftvåben er organiseret hierarkisk i grupperinger efter funktionelle, taktiske og administrative formål. Organisationsskemaer – kaldet kasser og vandrør – beskriver kommandovejen fra soldaten til største enhed.
Mindre enheder er mere specialiserede og indgår i større enheder – for de største enheder vil de indgående enheder afhænge af opgaven, som skal løses. Den konkrete sammensætning benævnes order of battle eller forkortet orbat.
Definitionen af hvornår et antal skibe udgør en eskadre eller en flotille er flydende og bestemmes generelt nationalt, eksempelvis består Søværnets "division 24" af 6 patruljefartøjer af Diana-klassen, mens "5. korveteskadre" i Deutsche Marine kun består af fem korvetter af Braunschweig-klassen.
I hære sker specialiseringen i våbenarter eller tildeling af roller, som traditionelt har været infanteri, kavaleri[2] og artilleri, men nu i reglen omfatter:
Ingeniørtropper, som kan forbedre egen mobilitet og hindre fjendens.
Signaltropper, som støtter officerernes føring af enhederne.
Logistik- eller forsyningstropper som står for forsyninger, vedligeholdelse, sanitet (medicinsk støtte) og militærpoliti.
Alle andre enheder end kamptropperne benævnes under ét kampstøtteenheder. Samtlige af disse tropper kan samtidig tillægges specielle militære opgaver som værende faldskærmsenheder eller luftbårne styrker.
Størrelsesmæssigt findes enheder som anført i skemaet nedenfor[3]. Enheder fra brigade-størrelse og opefter opererer med flere våbenarter – enheder under brigadestørrelse opererer med én våbenart:
↑Kommando-begrebet kan ses som en parallel til det overordnede engelske Bomber Command under 2. verdenskrig – ikke at forveksle med kommandosoldater, som er specialstyrker.
↑Pansrede enheder har i moderne tid overtaget mange af kavaleriets tidligere egenskaber og opgaver – muligheden for hurtigt at manøvrere over afstand samt opklaring bag fjendens linjer.
↑Original opgørelse, jf. Messenger, Charles. The Second World War in the West. Cassel & Co., London 1999. S. 224.
