Miguel blev i 2004 portugisisk pokalvinder med Benfica, og i 2005 var han også med til at vinde mesterskabet. Efter skiftet til Valencia CF var han her med til at vinde Copa del Rey i 2008.
Landshold
Miguel står (pr. september 2010) noteret for 59 kampe og én scoring for Portugals landshold, som han debuterede for den 12. februar2003 i en venskabskamp mod Italien. Han repræsenterede efterfølgende sit land ved EM i 2004 på hjemmebane, hvor portugiserne nåede finalen, og var desuden med til VM i 2006, EM i 2008 og VM i 2010.