I mytologien anvendes ordet metamorfose når et menneske eller en gud forvandles til en sten, dyr eller plante, f.eks. Lots hustrus forvandling til en saltstøtte, Udgårdslokes forvandling til jætten Skrymer, Lokes forvandling til et dyr, Kong Midas som fik æselører, Syrinx' forvandling til et siv for at undgå Pans tilbedelse etc.
Andre anvendelser af ordet
Metamorfose anvendes også som et mere bredt udtryk, der anvendes i forskellige sammenhænge for at beskriver en forvandling eller forandring, f.eks.
Jens Toftgaard Jensen, Jeppe Norskov og Søren Bitsch Christensen (red.): Købstadens metamorfose. Byplanlægning og byplanudvikling i Århus 1800-1920.