Mellemskatten er en dansk indkomstskat på 7,5 %, der fra 2026 skal betales af personlig indkomst over 641.200 kr. Positiv nettokapitalindkomst over 55.000
Mellemskatten er en dansk indkomstskat på 7,5 %, der fra 2026 skal betales af personlig indkomst over 641.200 kr. Positiv nettokapitalindkomst over 55.000 kr. indgår ligeledes i skattegrundlaget. Mellemskatten afløser den hidtidige topskat på 15 % og repræsenterer dermed en skattelettelse i indkomstintervallet indtil 777.900 kr., fra hvilket niveau den nye topskat, der ligeledes er på 7,5 %, også skal betales.
Mellemskatten var også betegnelsen på en lignende skat mellem bundskatten og topskatten, der eksisterede i det danske skattesystem i perioden 1994 til 2009.
Mellemskat var særlig indkomstskat i det danske skattesystem, der var i kraft i perioden 1994-2009. Mellemskattesatsen var i hele perioden på 6 % af personlig indkomst og kapitalindkomst.[1]
Mellemskatten blev indført ved 1994-skattereformen (der blev vedtaget af Folketinget i 1993 med kraft fra 1994). Den afløste den hidtidige 6 pct.skat. Grænsen blev fastsat, så den lå imellem bundskatten og topskatten.
Som følge af pinsepakken blev bundgrænsen for betaling af mellemskat forhøjet ekstraordinært med 8.000 kr. om året i 1999-2002. Til gengæld kunne negativ kapitalindkomst ikke længere fratrækkes.
Som følge af skatteaftalen indgået i 2003 blev mellemskattegrænsen yderligere forhøjet med 12.000 kr. årligt i årene 2004-07. Som følge af skatteaftalen indgået i 2007 forhøjedes mellemskattegrænsen endnu en gang ekstraordinært, så den i 2009 blev sammenfaldende med topskattegrænsen (347.200 kr.). Da personer, der ikke betalte mellemskat, kunne overføre deres mellemskattefradrag til ægtefællen, var der i 2009 dermed færre personer, der betalte mellemskat (629.000 personer) end topskat (928.000 personer).
Mellemskatten afskaffedes helt (med virkning fra 2010) som følge af skattereformen, der blev indgået i 2009.
Ved indførelsen af mellemskatten i 1994 betalte 44 % af alle skattepligtige mellemskat. Andelen steg lidt i de følgende år til 48 % i 1999. Derefter faldt andelen efterhånden kraftigt som følge af de forskellige ekstraordinære forhøjelser af mellemskattegrænsen. I 2009, det sidste år med mellemskat, var det således 13 pct. af alle skattepligtige, der betalte den pågældende skat.[2]
Fra og med 2026 blev betegnelsen mellemskat genindført i skattesystemet som en skat imellem bundskatten og topskatten. Det skete som en konsekvens af den skatteaftale, der blev indgået i december 2023 mellem Regeringen Mette Frederiksen II og Danmarksdemokraterne, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.[3]
Ved indførelsen i 2026 skulle man betale en mellemskat på 7,5 % af personlig indkomst over 641.200 kr. (efter betaling af arbejdsmarkedsbidraget på 8 %) med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over 55.000 kr. Det var lidt højere end indkomstgrænsen, som tidligere gjaldt for topskatten på 15 %.[4][5] Dermed udgjorde ændringen reelt en halvering af topskatten fra 15 til 7,5 % i det indkomstinterval, der lå mellem 641.2000 og den nye og højere topskattegrænse på 777.900 kr.[6]
Skatteministeriet skønnede i juni 2025, at knap 300.000 personer, svarende til 6 % af alle skattepligtige, ville komme til at betale den nye mellemskat, men ikke den nye topskat.[7] Yderligere ca. 286.000 personer forventedes at betale såvel mellem- som topskat i 2026.[6]
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.