Medaljen Pro Meritis var en kongelig dansk fortjenstmedalje, indstiftet den 24. april 1771, brugt som belønning at fortjente mænd af væsentlig betydning indenfor forskellige samfundsområder.
Medaljestempler var fremstillet af medaljører:
Medaljen blev uddelt til 70 personer i alt, f.eks.:
- medaljen i guld med krone og kæde:
- medaljen i guld med kæde og øsken:
- Hadji Abd Rahman Aga i 1773,
- medaljen i sølv til at bære i blåt båndet
- Gunnar Kjølsen Friestad i 1777,
- medaljen i sølv med bånd om halsen:
- medaljen i sølv med øsken:
- Ebe Pohn Früdden, Theide (Thies) Peters i 1793.
- øvrige modtagere fik guld- eller sølvmedaljen i et etui.
Ved tronskiftet i 1808 mistede den stort set sin selvstændige betydning og gik reelt af brug (tildelt kun 4 gange yderligere til: tysk astronom Johann Heinrich von Mädler i guld i 1838, som eneste kvinde Kari Regine Widsløv i 1839, indisk bramin Radhakant Deb i 1852 og ordenshistoriograf C.F. Wegener blev dekoreret som den sidste i 1859), som følge af indstiftelse af Fortjenstmedaljen (1792), Medaljen for ædel Daad (1792) og Medaljen for druknedes redning (1812).
Medaljen Pro Meritis blev erstattet af Medaljen Merito i 1814. Medaljestempler var præget i forbindelse med Wienerkongressen af den østrigske hofgravør Johann Baptist Harnisch (1777-1826).
I årene 1814-1838 blev Medaljen Merito tildelt 32 mænd i etui og kun den hannoveranske ordensgenealog Heinrich Schädtler fik tilladelse til at bære medaljen i en guldkæde. Efter denne medaljes forholdsvis korte levetid bør man nok opfatte medaljen som en formentlig inspirationskilde til medaljen Ingenio et arti, der blev taget i anvendelse fra 1841.
Litteratur
 | Spire
|  |
