Max Ernst (født 2. april1891 i Brühl, Tyskland, død 1. april1976 i Paris[1]) var en tysk maler, grafiker og skulptør. Han fik ingen kunstuddannelse, men studerede filosofi, psykologi, kunsthistorie og litteratur på universitetet i Bonn. Hjemvendt fra fronten ved 1. verdenskrigs afslutning blev han i 1919 medstifter af dadagruppen i Köln under navnet Dadamax. Målet for dadabevægelsen var at vise meningsløsheden i tidens borgerlige værdier, moral og æstetik i håb om at frigøre kunsten. I stedet hyldede den alt det absurde, groteske og ulogiske i kunstneriske udtryk, digtoplæsninger og aktioner.
Samtidigt udviklede Max Ernst sine collager, som inspirerede André Breton og andre intellektuelle i Paris. Max Ernst drog i 1922 til Paris for at slutte sig til en gruppe, der senere dannede den surrealistiske bevægelse. I 1937 blev han stemplet som Entartet kunstner af nazisterne, som forbød al kunst, der ikke er naturalistisk, og som ikke afspejler den særlige tyske folkesjæl. Max Ernst blev i Frankrig anset for fjendtlig udlænding og blev fængslet flere gange, før han flygtede til USA i 1941. Han bosatte sig i Sendona i Arizona, hvor han blev fascineret af den indianske kunst og kultur og af selve landskabet i det sydvestlige USA. Tilbage i Europa i 1953 slog han sig ned i Frankrig og levede der resten af sit liv.
