Mark Robert Michael Wahlberg (født 5. juni 1971 i Boston, Massachusetts) er en amerikansk skuespiller, filmproducer, model og tidligere rapper. Han er født i en familie med ni børn, og er af svensk og irsk herkomst. Efter en ungdom med kriminalitet og fængselsophold blev han kendt som rapsanger under navnet Marky Mark i 1991. Hans berømmelse i denne periode blev ydermere forstærket af en optræden som model i en succesrig kampagne for Calvin Klein-undertøj.
Han brød igennem som skuespiller i bl.a. The Basketball Diaries (1995) og ikke mindst i hovedrollen i Paul Thomas Andersons skildring af den amerikanske pornobranche i 1970'erne og 1980'erne, Boogie Nights (1997). Siden har han bl.a. haft anerkendte roller i Three Kings (1999), The Perfect Storm (2000), Tim Burtons genindspilning af Planet of the Apes (2001), kupfilmen The Italian Job (2003), Martin Scorseses gangsterdrama The Departed (2006) og tv-serien Entourage, som han desuden var producent på. I 2010 var han medproducer på det Oscar-nominerede boksedrama The Fighter.
Priser
- Mark Wahlberg blev nomineret til Oscar for "Bedste mandlige birolle" i filmen The Departed.
Filmografi
Diskografi
- You Gotta Believe (1992)
- Music for the People (1991)
Eksterne henvisninger
| Spire
| |