Efter endt skole studerede Maria Wiik i et år tegning hos den finlandssvenske maler Adolf von Becker (1831-1909), før hun 1874 blev indskrevet som studerende på den finske kunstforenings skole. 1874-75 malede hun under ledelse af Severin Falkman (1831-89).[3]
Efteråret 1875 foretog Maria Wiik sin første studietur til Paris, hvor hun begyndte at studere hos Tony Robert-Fleury på den private kunstskole Académie Julian.
Som et resultat af Maria Wiiks studier og arbejde i Paris blev hendes stil tydeligt præget af fransk realisme. Det mest almindelige motiv i hendes kunst er personstudier, men hun arbejdede også med stilleben, genrebilleder og landskabsmalerier.[4]
Højdepunktet i hendes kunst kom i 1880'erne. Hun blev en af Finlands mest efterspurgte portrætmalere med mange opgaver fra bestyrelser for universiteter, virksomheder og foreninger. Hun portrætterede blandt andet publicistenBerndt Otto Schauman, forfatteren Zacharias Topelius, sangeren Ida Basilier-Magelsen og professoren Viktor Ferdinand Brotherus.
Hun er repræsenteret med et stort antal skitser, tegninger og malerier på det finske Nationalgalleri Ateneum i Helsinki.[5]
Maria Wiik hos Uppslagsverket.fi, Uppslagsverket Finland
Maria Wiik hos Biografisk leksikon for Finland (BLF)
Om Maria Wiik side 61-116 i Helena Westermarck (sv) (1857–1938): Tre konstnärinnor : Fanny Churberg, Maria Wiik och Sigrid af Forselles, 1937. Fra Runeberg.org
Om Maria Wiik side 278 i kataloget 1880-erne i nordisk maleri, Statens Museum for Kunst København, marts-maj 1986. – Af Bengt von Bonsdorff (sv), finsk kunsthistoriker