En main event er et engelsk begreb, der henviser til den vigtigste og mest prestigefyldte kamp ved en kampsportsbegivenhed eller et show, ofte en titelkamp.
Inden for forskellige kampsport, som fx boksning, wrestling, og MMA, finder en main event sted som den sidste kamp ved et show. En main event er hovedkampen ved showet og er almindeligvis den mest prestigefyldte kamp. Det er også den kamp, som der er brugt mest tid og flest penge på at promovere. Ofte er kampen om en titel, typisk en VM-titel eller andre store prestigefyldte titler, men en main event kan også indeholde en anden særlig attraktion. I nogle tilfælde promoverer arrangørerne to eller flere main events, så tilskuerne får en følelse af, at kampene inden den sidste kamp også er store kampe. Arrangørerne kalder ofte det en "double main event" eller lidt mere sjældent en "triple main event". Når arrangørerne promoverer et show, er det ofte showets main event, som de lægger mest vægt på i reklamer og i medierne.
| Spire
|