Skibet var i 1959 den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) største og nyeste på 2.800 bruttoregisterton. Det blev bygget på Frederikshavn Værft & Tørdok i Frederikshavn med byggenummer 226, påbegyndt den 13. august1958 og færdiggjort den 17. december.[1] Skibet var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand, og var bygget med blandt andet en forstærket stævn og dobbeltbund, men ikke dobbeltskrog. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand. Men modsat andre polarskibe, var M/S Hans Hedtoft kun svejset på spanterne, og ikke også nittet. Dette bevirkede, at skibet blev mere stift og derfor havde sværere ved at modstå sammenstød med f.eks. isbjerge.[2]
M/S Hans Hedtoft indledte sin jomfrurejse med afsejling fra København den 7. januar 1959, og det gennemførte rejsen til Julianehåb i Grønland på rekordtid. I Grønland anløb skibet flere havne, inden returrejsen fra Julianehåb mod København blev påbegyndt den 29. januar.
Forliset
Mindeplade ved Nordatlantens brygge i København.
Da M/S Hans Hedtoft var udråbt til at være synkefrit, blev der ikke taget specielt hensyn til advarsler om isbjerge, hvilket blev skæbnesvangert. Men blandt mange af rederiets egne kaptajner var der stor modstand mod helårssejlads i det arktiske farvand, specielt i farvandet omkring Kap Farvel. Denne frygt blev dog fra politisk hold tiet ihjel.[2]
Den 30. januar 1959 kl. 13.56 modtog vejrstationen i Prins Christians Sund et mayday fra skibet, at det var kollideret med et isbjerg 20 sømil syd for Kap Farvel. Den tysketrawlerJohannes Krüss befandt sig ca. 25 sømil øst for M/S Hans Hedtoft og sejlede på trods af meget dårligt vejr mod positionen. Kl. 17.41 meddelte M/S Hans Hedtoft "Vi synker langsomt...". Det var det sidste, man hørte til M/S Hans Hedtoft.
I de følgende dage ledte skibe og flyvemaskiner efter vraggods og eventuelle overlevende. Man fandt dog intet. De 40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer formodedes omkomne og er ikke siden set.
Det er fortsat en gåde, hvordan skibet kunne forlise. M/S Hans Hedtoft er blevet kaldt det danske Titanic, idet skibet, ligesom Titanic, på sin jomfrurejse påsejlede et isbjerg og sank, selvom skibet blev betragtet som synkefrit.
M/S Hans Hedtofts forlis gav anledning til, at der blev projekteret og bygget fire inspektionsskibe til Søværnet, specielt designet til arktisk sejlads. Disse inspektionsskibe af Hvidbjørnen-klassen indgik i flåden fra starten af 1960'erne.
Gennem årene har der været adskillige forsøg på at lokalisere M/S Hans Hedtofts vrag, men det er endnu ikke lykkedes. Siden 2004 har navigatør Claude Enoch kæmpet for at rejse penge til at finde skibet.[6]
Galathea-ekspeditionen meddelte den 12. september2006, at man ville lede efter vraget på to sandsynlige lokaliteter, men denne eftersøgning gav heller ikke noget resultat.
