Det er et gammelt fiskerleje, der opstod efter Kikhavns brand i 1793[1]. Den havde i slutningen af 1800-tallet kro, en rummelig havn med henved 6 fods dybde, store stenmoler og havnefyr, dampskibsforbindelse
til Frederikssund og Nykøbing Sjælland og færge til Rørvig[2]. Nu er havnen og færgen flyttet til Hundested, men der er stadig en stor lystbådehavn[3]. Lynæs Kirke er opført i 1901.
Under 1. Verdenskrig blev Lynæs Fort anlagt; det blev i 1962 omdannet til kursusvirksomhed men afhændet af forsvaret i 1995 [4][5].
Desuden har Hundested Skole[6] arbejdet for større synlighed i lokalområdet efter sammenlægning af de to tidligere skoler Lerbjerg og Storebjerg.
Navnet Lynæs hentyder til, at pynten ligger i ly af de høje bakker yderst på næsset.[1]
Naturfredning
Skulde Klint (27 moh.) og klintenStore Karlsminde (33 moh.) øst for Lynæs Havn, samt nogle overdrev vest for havnen, i alt 63 ha. blev fredet 2004[7].
"Skrænterne i fredningsområdet rummer en meget artsrig og værdifuld overdrevs- og skræntflora med flere sjældne arter, som er karakteristiske for de mest nedbørsfattige og solrige områder i landet, ud over Halsnæs, f.eks. Røsnæs ved Kalundborg og Samsø."