Amtet Ruyang (汝阳县), 1 325 km², 430 000 indbyggere;
Amtet Yiyang (宜阳县), 1 666 km², 670.000 indbyggere;
Amtet Luoning (洛宁县), 2 350 km², 450 000 indbyggere;
Amtet Yichuan (伊川县), 1 243 km², 750 000 indbyggere;
Byamtet Yanshi (偃师市), 948 km², 830 000 indbyggere.
Historie
Byen blev grundlagt i det 11. århundrede f. Kr. og hed den gang Chengzhou (成周). Det siges at Konfucius studerede her og at Laozi også virkede her.
Luoyang blev hovedstad for det østlige Zhou-dynasti i 770 f.Kr.. Den blev ødelagt i 510 under en borgerkrig, men blev genopbygget året efter af kongen.
Sui-dynastiet valgte også Luoyang som hovedstad for sit rige. Byen blev da hurtigt genopbygget efter omfattende ødelæggelser, og fik da en befolkning som efter sigende kom op i én million indbyggere. I 1971 fandt arkæologer et kornlager fra Sui-tiden som var stort nok til at kunne beskytte 250.000 ton afgrøde fra fugt og utøj. Det derpå følgende Tang-dynastiet flyttede hovedstaden til Chang'an, og dermed begyndte Luoyang igen en tilværelse som en normal kinesisk by.