Den 29. december 1915 tiltrådte kaptajnløjtnantFranz Stabbert som kommandant og løjtnant Ernst Schirlitz som 1. officer ombord på det nybyggede luftskib L 20, som 18. januar 1916 fik standplads i Tønder, men 21. februar overflyttedes til basen i Seddin ved byen Stolp i det daværende Bagpommern (Stolp hedder nu Słupsk og ligger i Polen). 6. april 1916 kom luftskibet tilbage til Tønder.
Makkerparret havde tidligere fløjet med Tønders første og i starten eneste zeppeliner, L 7, og deltog med L 20 i alt i 16 togter, heraf 6 rekognosceringer og 2 bombetogter mod Storbritannien.
L 20 kastede 7 højeksplosive bomber mod jernbaneknudepunktet ved Bennerley-viadukten og stålværket nær Awsworth 10 km nordvest for Nottingham.
Selve viadukten forblev uskadt.
Det nærved liggende Stanton stålværk syd for Ilkeston var næste mål med 15 bomber, hvor den ene ramte jernbanebroen over Nutbrook Canal og 2 personer dræbtes.
[2]
Omkring kl. 20 kastedes 4 bomber over Loughborough omkring 30 km syd for Nottingham, først 2 ved The Rushes-butikkerne i centrum og så 2 ved Empress-værket mod øst.
Blandt byens 10 dræbte var Mary Anne Page og 2 af hendes børn på Empress Road 87, hvis navne kan ses på en mindeplade i Loughborough Carillon-parken, hvor der står et klokkespil.
[3][4]
L 20 fløj 40 km vestpå og indledte kl. 20.45 bombardement af Burton-upon-Trent, som i løbet af en time også ramtes af L 15 (Joachim Breithaupt) og L 19 (Odo Löwe).
En bombe ramte mellem Christ Church og missionshuset i Uxbridge Street, hvor 200 var forsamlet, og dræbte 6 personer, bl.a. gæstemissionæren Mary Rose Morris fra Brighton, som døde mens hun omfavnede sin Bibel.
L 20 kastede 12 brandbomber, som formentlig skadede huse og 2 bryggerier.
I alt dræbtes 15 i byen.
[5][6][7][8][9]
Ingen af de 9 luftskibe nåede helt til Liverpool, men Luftskib L 21 kommanderet af Max Dietrich forårsagede stor ødelæggelse i West Midlands med 33 dræbte i bl.a. Tipton, Wednesbury og Walsall.
I samme område var L 19 med kommandant Löwe, som på hjemturen måtte nødlande på Nordsøen, hvor hele besætningen druknede efter at være blevet forladt af et tililende engelsk skib.
De andre luftskibe nåede sikkert hjem, men L 20 havde problemer med mindst én af de 4 motorer og vinden fra sydøst, der øgedes til hård kuling, sendte L 20 nordpå forbi Peterhead og i tiltagende snefog ud over Nordsøen mod det under 1. verdenskrig krigsneutrale Norge.
Nødlandingen i Norge
Besætningsmedlemmer reddet op af Gandsfjord ved Sandnes 3. maj 1916
Tidligt om morgenen den 3. maj 1916 passerede L 20 nordøst om Feistein fyr 8 km fra fastlandet, hvor det efter nogen tid satte kurs mod sydøst for at følge kystlandskabet Jæren mod Revtangen og Obrestad fyr i en højde af 200-300 meter. Benzinbeholdningen var lav, så kommandant Stabbert besluttede at forsøge en nødlanding ved Gandsfjorden nær Sandnes.
[12][13][14]
L 20 passerede ganske lavt vest om Sandnes over Kolbeinshaugen og Lura for så at svinge udover Gandsfjorden og mod dens inderfjords østre side i Rovik. Omkring kl. 11 lagde luftskibet sig nogenlunde til ro over fjorden med næsen mod Holmavika syd for asylet i Dale, hvor det dyppede næsen og forreste gondol et par gange i vandet. Kommandant Stabbert råbte til mandskabet, at de skulle hoppe i, hvorefter løjtnant Schirlitz, han selv og 6 matroser hoppede. De 2 officerer svømmede i land mod Dale, mens matroserne skreg om hjælp og reddedes ombord på en lille fiskerjolle ført af Jeremias Bykle.
Lettet for vægt, men stadig med 8 mand ombord, drev L 20 nu med vinden mod nordvest henover Forus mod Godeset, men ankeret fik fat på en større stenblok på fjeldet Heddå, så bagerste gondol revedes af og 4 besætningsmedlemmer faldt til jorden stærkt forslåede, de 3 dog ikke værre end de kunne nyde en smøg.
[15][16]
Luftskibet steg op igen og drev videre udover Hafrsfjord, hvor det kl. 11.55 langsomt faldt i vandet nær Jåsund. Kort inden det ramte vandet og knækkede midt over, hoppede en mand ud og de 3 sidste blev reddet af torpedobåden Trods.
[17][18]
Næste morgen den 4. maj 1916 ved 9-tiden drejede vinden om mod nordøst og drev vraget af L 20 over mod stenkysten ved Sør-Sunde, så den sidste gondol knustes og motor og maskingeværer faldt i vandet.
Oberst Johannesen fra Madlalejren i Stavanger tilkaldte 12 soldater, som ved 15-tiden på 120 meters afstand sigtede på forskellige dele af vraget og fyrede af, så den resterende brint antændtes i en kæmpe eksplosion.
[19][20]
Internering af besætningen
En del af besætningen interneredes på den tyske hjælpekrydserBerlin i Trondheimsfjorden
Den 18 mand besætning interneredes i Madlalejren hvoraf 6 personer, deriblandt 1. officer Schirlitz, blev frigivet kort efter.
Kommandant Stabbert flygtede efter 6 måneders internering og kom 20. december 1916 tilbage til luftskibsbasen i Tønder.
[21]
Blandt andre Erich Reuter sendtes til den tyske hjælpekrydser Berlin, som siden 1914 var interneret i Trondheimsfjorden, først i Hommelvik 20 km øst for Trondheim og senere lidt nordpå i Lofjord. Først efter krigens slutning løslodes dens besætning.
[22]
