Ball begyndte i 2012 på Chino Hills High School. Efter at hans to brødre kom på holdet senere, så dannede de her et af de bedste hold i high school-basketball nogensinde, som tiltrakte national medieopmærksomhed. I 2016 sæsonen vandt de hver eneste kamp i sæsonen, og vandt delstatsmesterskabet.[2] Ball vandt i sæsonen Naismith Prep Player of the Year, som gives til den bedste high school spiller på landsplan.[3]
Collegekarriere
Ball spillede collegebasketball hos University of California, Los Angeles. Han imponerede i sin debutsæson, da han ledte hele landet i assists. Efter sæsonen meldte han sig til NBA draften.[4]
NBA-karriere
Los Angeles Lakers
Ball blev draftet med det andet valg i 2017 draften af hans lokalhold, Los Angeles Lakers.[5] Den 11. november 2017 blev han den yngste spiller i NBA nogensinde til at få en triple-double.[6] Trods dette, så var hans første sæson i ligaen lidt skuffende, da han døjede med en skulderskade, og at hans skud ikke var særlig effektivt.[7]
Hans anden sæson for Lakers var ikke meget bedre, da skader igen plagede ham. Han spillede som resultat kun 47 kampe i sæsonen, før at han i marts 2019 måtte opgive at spille igen i sæsonen.[8]
New Orleans Pelicans
Ball blev den 6. juli 2019 traded til New Orleans Pelicans som del af aftalen, som sendte Anthony Davis til Lakers.[9] Ball havde en forbedring i New Orleans, da hans effektivitet voksede markant, især på trepointsskud, og i 2020-21 sæsonen scorede han 14,6 point per kamp, som var det bedste i hans karriere indtil videre.[7]
Chicago Bulls
Ball blev traded til Chicago Bulls den 8. august 2021.[10] Efter kun 35 kampe, så måtte Ball udgå fra sæsonen som resultat af knæproblemer.[11] Operationen og genoptræningen var dog ikke en succes, og i februar 2023 annoncerede Bulls, at han ikke ville spille i 2022-23 sæsonen.[12] Efter en ny operation i marts 2023, så annoncerede Bulls, at det er usikkert om han ville komme til at spille i 2023-24 sæsonen, samt at der har været spekulationer, om han nogensinde kommer til at spille igen.[13]