Lockheed L-1011 TriStar

L-1011 TriStar
TypeWide-body passagerfly
ProducentLockheed
Jomfruflyvning16. november 1970
Introduceret26. april 1972
StatusI begrænset brug
Primær brugerBritish Airways
Trans World Airlines
Delta Air Lines
Eastern Air Lines
Produceret1968-1984
Antal produceret250 pr. 30. april 2009

Lockheed L-1011 TriStar, mest kendt som L-1011 eller TriStar, er et mellem- og langdistance widebody-passagerjetfly med tre motorer. Det var det tredje widebody-fly, der blev sat i rutefart efter Boeing 747 og McDonnell Douglas DC-10. Mellem 1968 og 1984 fremstillede Lockheed i alt 250 TriStar-fly, og efter at produktionen var indstillet, trak Lockheed sig fra markedet for passagerfly, da antallet af solgte TriStar var under det forventede.[1]


Udvikling

I 1960'erne henvendte American Airlines sig til Lockheed og konkurrenten Douglas (senere McDonnell Douglas) med et behov for et passagerfly mindre end Boeing 747, som kunne fragte et stort antal passagerer til fjerne destinationer som London og Latinamerika fra selskabets knudepunkter i Dallas/Ft Worth og New York. Lockheed havde været fraværende fra markedet for civile passagerfly siden slutningen af 1950'erne efter problemer med modellen L-188 Electra, som var involveret i en række ulykker efter sin lancering.[2][3][4] Efter problemer med nogle af firmaets militære flyprogrammer var Lockheed ivrig for at komme tilbage på det civile marked og svaret blev L-1011 TriStar. Oprindeligt var denne model i begyndelsen af designfasen udstyret med to motorer, men for at sikre tilstrækkelig motortrækkraft blev flyet til et tre-motors jetfly.[5]

Flyet blev designet med to midtergange, plads til op til 400 passagerer, tre motorer og lavere motorstøj. Den største forskel i udseende mellem TriStar'en og Douglas DC-10 er den midterste motor i halen – DC-10'ens motor er fastgjort oven over flykroppen i selve halefinnen for at opnå mere kraft og nemmere vedligehold, mens TriStar'ens motor er placeret lavere, direkte på flykroppen som en del af halefinnen (som på Boeing 727) med henblik på at opnå mere stille og stabil flyvning.[6] En væsentlig forskel mellem L-1011 og DC-10 var Lockheeds valg af Rolls-Royce RB211-motoren til L-1011'en,[7][8] som skulle være mere brændstofsøkonomisk end andre flymotorer, et vigtigt salgsargument.[9]


American Airlines valgte at købe Douglas DC-10, selv om firmaet viste betydelig interesse for L-1011. Americans Airlines' intention var at overbevise Douglas om en lavere pris for DC-10, hvilket lykkedes.[10] Uden støtte fra American Airlines blev TriStar lanceret på basis af ordrer fra TWA og Eastern Air Lines. Selv om TriStar'ens udviklingsplan oprindeligt fulgte konkurrentens plan, så slog Douglas alligevel Lockheed, og kom på markedet ét år før Lockheed, fordi Lockheed fik problemer med udviklingen af motorerne hos Rolls Royce, som var gået i betalingsstandsning.[11][12] Dette forsinkede den endelige samling af L-1011'erne og Lockheed undersøgte derfor muligheden for at skifte til en amerikansk motorproducent.[13] På dette sene stadium blev det dog anset at være for sent at skifte motorproducent til enten General Electric eller Pratt & Whitney.

Den britiske stat indvilligede i at godkende et større tilskud til genstart af Rolls-Royces aktiviteter på betingelse af, at staten i USA garanterede for de banklån, som Lockheed behøvede for at kunne færdiggøre L-1011-projektet.[14][15] På trods af en del modstand, ikke mindst fra den daværende guvernør i Californien, Ronald Reagan, så endte den amerikanske regering med at give garantierne.[16] I resten af tiden, hvor RB211-motorerne blev udviklet, fortsatte Rolls Royce med at være et statsejet selskab.[17]

Flyets prototype fløj for første den den 17. november 1970.[18] L-1011 blev certificeret den 14. april 1972, og det første fly blev leveret til Eastern Air Lines den 26. april 1972.[18]

En Trans World Airlines L-1011 TriStar

TriStar'en blev fremstillet på Lockheeds fabrik i Burbank og Palmdale, og blev udsat for skarp konkurrence fra Boeing 747 og mere direkte fra McDonnell Douglas DC-10, som modellen lignede. Trans World Airlines omtalte TriStar som et af de sikreste fly i verden i sit reklamemateriale i 1980'erne, da bekymringen over sikkerheden ved DC-10'en, som de fleste konkurrenter fløj med, var på sit højeste.[18]

I alt 446 DC-10'er blev solgt mod 250 TriStar, delvis på grund af den forsinkede introduktion af TriStar'en, men i særdeleshed fordi en større version med en længere aktionsradius ikke kom på markedet til at starte med. Da firmaet var under statslig kontrol blev omkostninger hos Rolls Royce kontrolleret stramt, og firmaet havde fokus på at modificere de oprindelige TriStar-motorer, som blev ændret betragteligt før flyet kom i endelig drift. Konkurrenterne, primært General Electric, udviklede hurtigt CF6-motoren med mere trækkraft, hvilket muliggjorde en hurtig introduktion af en tungere, interkontinental DC-10-30 på markedet. Fleksibiliteten ved en langdistance-DC-10 stillede L-1011 i et dårligere lys. Rolls-Royce udviklede herefter motoren RB211-524 med stor trækkraft til versionerne L-1011-200 og -500, men denne udvikling tog et antal år.[19]

L-1011 blev lanceret med et avanceret autopilot-system og var den første widebody, som fik certificering fra Federal Aviation Administration til at kunne foretage autolandinger i kategori IIIc, hvilket godkendte TriStar'en til fuldstændig blinde landinger med intet udsyn foretaget af autopiloten.[20]

Anvendelse

Civil anvendelse

En British Airways L-1011-385 TriStar i 1986

Delta Air Lines var flytypens største kunde[21] mens Cathay Pacific med tiden blev den største ikke-amerikanske operatør af modellen (21 stk.), da mange af Eastern Air Lines' L-1011'er blev købt efter Eastern Air Lines' konkurs.

I et forsøg på at sikre det japanske marked bestak Lockheed i al hemmelighed dele af den japanske regering til at støtte ANA's anskaffelse af L-1011'er, men dette førte til en betydelig skandale, da bestikkelsen blev opdaget.[22][23] Lockheedskandalen resulterede i, at den japanske premierminister, Kakuei Tanaka, såvel som andre embedsmænd blev arresteret.[24] Tanakas sag blev ført ved domstolene og han blev fundet skyldig i at overtræde reglerne for fremmed valuta, men ikke dømt for bestikkelse.[25][26] For Lockheed betød skandalen tabet af en kontrakt til en værdi af mere end 1 mia. USD.[27]

Sovjetunionen manglede på dette tidspunkt et widebody-passagerfly. Udviklingen af deres Iljusjin Il-86 var forsinket,[28][29] og som resultat heraf begyndte Sovjetunionen i midten af 1970'erne forhandlinger med henblik på at anskaffe 30 TriStar og fremstille op til 100 eksemplarer på licens hvert år.[30][31] Forhandlingerne brød sammen da USA's præsident Jimmy Carter gjorde menneskerettigheder til et vigtigt element i landets politik.[32][33] TriStar var også på listen over avanceret teknologi, der ikke kunne eksporteres til fjender, hvilket var en alvorlig forhindring for eksportaftalen.

Lockheed skulle sælge 500 fly for at kunne opnå breakeven, men i 1981 blev det bekendtgjort, at produktionen ville slutte med fly nummer 250 i 1984.[34][35] På grund af manglende profit ved fremstilling af TriStar trak Lockheed sig ud af markedet for civile passagerfly.[1] De fleste flyselskaber anvender nu ikke længere flytypen. Cathay Pacific ophørte med at anvende L-1011 i oktober 1996 og erstattede dem med Airbus A330-300. TWA trak firmarets sidste TriStar ud af tjeneste i 1997; Delta Air Lines ophørte med at bruge TriStar i 2001 og satte i stedet Boeing 767-400ER ind.

L-1011 anvendes stadig af mindre flyselskaber, især i Afrika og Asien. Pr. december 2010 var 8 L-1011 i anvendelse hos kommercielle flyselskaber.

Militær anvendelse

TriStar'en har også været anvendt som et militært tankfly og til transport af passager og last. Royal Air Force råder over ni fly i fire varianter, som tidligere fløj for British Airways og Pan Am.[36][37][38]

Leverancer

1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 Total
17 39 41 24 16 12 8 14 24 28 13 5 5 3 249

Varianter

En Delta Air Lines L-1011

L-1011-1

L-1011-1 var L-1011's første produktionsmodel, og var designet til kort- og mellemdistanceflyvninger. Varianten blev basis for efterfølgende varianter og blev anskaffet af Air Canada, ANA, Cathay Pacific, Eastern og andre selskaber med regionale ruter, som egnede sig til et widebody-fly. Pacific Southwest Airlines købte L-1011-1 med siddepladser på nederste dæk.[39] Denne variant var også en af de få widebody-fly, der fik indbygget en trappe til udvendigt brug.[18]

Den første L-1011-1 blev leveret til Eastern Air Lines den 5. april 1972. I alt 160 L-1011-1 TriStar blev bygget før produktionen blev afsluttet i 1983, men størstedelen af disse, 119 eller 75%, blev færdiggjort i de fire år mellem 1972 og 1975. De største kunder var flyselskaber i USA – de tre flyselskaber Delta, Eastern og TWA modtog 110 stk. tilsammen. Yderligere 2 fly blev købt af et fjerde amerikansk flyselskab – Pacific Southwest.[18]

L-1011-100

L-1011-100 var den anden produktionsmodel og fløj for første gang i 1975 og havde en ny brændstoftank i midten af flyet, som forøgede flyets aktionsradius med næsten 1.500 km. De første ordrer kom fra Saudia og Cathay Pacific, som hver bestilte 2 stk. i maj 1974. De første leverancer fandt sted i juni 1975. Varianten blev også anskaffet af flere flyselskaber med langdistanceruter som TWA, Air Canada og BEA.

L-1011-200

L-1011-200 var L-1011's tredje produktionsmodel og blev taget i drift i 1976. Modellen var identisk med 100-serien, men havde modificerede Rolls-Royce-motorer for at forbedre egenskaberne i højtbeliggende lufthavne med varmt klima. Gulf Air erstattede sine Vickers VC10-fly med 200-modllen.

Det første eksemplar af modellen blev den 28. maj 1977 leveret til Saudi Arabian Airlines, som havde en større flåde af disse fly indtil 1998. I alt 24 L-1011-200 blev bygget.

L-1011-500

L-1011-500 var den sidste L-1011-variant, der kom i produktion. The L-1011-500 var en langdistancevariant, som blev flyvetestet i 1978. Flykroppen var forkortet med 4,3 meter for at skaffe relativt mere plads til brændstof. Modellen anvender de kraftigere motorer fra 200-serien og var populær blandt internationale flyselskaber og udgjorde en betydelig del af L-1011-flåden hos Delta og British Airways.

Specifikationer

Lockheed L-1011.
L-1011-1 L-1011-200 L-1011-500
Mandskab i cockpit Tre
Antal siddepladser 253 (3 klasser) 263 234 (3 klasser)
Kabinebredde (indvendig) 5,74 m
Samlet længde 54,15 m 50,04 m
Vingespænd 47,35 m 50,09 m
Halespænd 21,82 m
Samlet højde 16,87 m
Vingeareal 321,1 m2 329,0 m2
Maksimal startvægt 200.000 kg 231.000 kg 231.000 kg
Maksimal landingsvægt 167.000 kg
Tom vægt 102.000 kg 105.000 kg 106.000 kg
Maksimal hastighed mach 0,95 (Maksimal fortsat hastighed = mach 0,90)[40]
Flyvehastighed Mach 0,86 ved normal flyvning / mach 0,84 langdistanceflyvning
Aktionsradius, fuldt lastet 7.420 km 9.250 km 10.200 km
Maksimal driftshøjde 12.800 m 13.100 m[41]
Motorer (3x) Rolls-Royce RB211 Rolls-Royce RB211
Trækkraft (×3) 187 kN 236 kN

Ulykker og hændelser

En British Airtours TriStar har overskredet landingsbanen i Leeds Bradford International Airport i 1985

Per august 2008 havde L-1011 været involveret i 56 hændelser,[42] hvoraf 11 førte til totalskade, [43] med i alt 534 dødsfald til følge.[44]

Større uheld og hændelser

  • Eastern Air Lines rutenummer 401's styrt i Florida i 1972 skete på grund af mandskabets manglende overvågning af flyveinstrumenterne mens der var et problem med en indikatorlampe til landingsstellet.[45][46]
  • I august 1980 ødelagde en brand L-1011'en på Saudia rutenummer 163 på jorden efter at piloterne havde foretaget en nødlanding i Riyadh Internationale Lufthavn på grund af en opstået brand i flyets bagerste ende. En forsinket evakuering af flyet førte til, at alle 287 passagerer og alle 14 besætningsmedlemmer omkom.[47][48]
  • Den 23. december 1980 eksploderede et dæk på Saudia rutenummer 162, hvilket medførte, at L-1011'en tabte kabinetrykket og to passagerer faldt ud af flyet med døden til følge.[49]
  • I august 1985 styrtede Delta Air Lines rutenummer 191 ned under indflyvning til Dallas/Ft Worth under microburst. Ved styrtet døde 11 af besætningsmedlemmerne og 128 ud af 152 passagererne om bord såvel som én person på jorden.[50][51]
  • Den 3. maj 1986 blev en L-1011 TriStar ødelagt på jorden i forbindelse med Air Lanka rutenummer 512 efter at en bombe eksploderede i bagerste lastrum. Bomben kløvede flyets hale af og dræbte 21 personer.[52]

Kilder

  1. ^ a b Greenwald, John, Jerry Hannifin and Joseph J. Kane. "Catch a Falling TriStar." Arkiveret 26. august 2013 hos Wayback Machine Time, 21. december 1981. Hentet: 6. januar 2007.
  2. ^ "Accident Synopsis 09291959." Arkiveret 22. december 2014 hos Wayback Machine AirDisaster.Com, 2008. Hentet: 16. juli 2011.
  3. ^ "NASA Wind Tunnel Tests." Arkiveret 30. oktober 2011 hos Wayback Machine NASA. Hentet: 16. juli 2011.
  4. ^ "Disasters: Electra's Tragedy." Arkiveret 25. september 2009 hos Wayback Machine TIME, 17. oktober 1960.
  5. ^ "Lockheed L-1011." Chasing the Sun (PBS). Hentet: 16. juli 2011.
  6. ^ The Aeronautical Journal, Volume 78. Royal Aeronautical Society, 1974, pp. 392, 398. Hentet: 16. juli 2011.
  7. ^ "Three Shaft Engine Design." Rolls-Royce. Hentet: 16. juli 2011.
  8. ^ Pugh 2001, pp. 120–122.
  9. ^ "The New Steel." Flight International, 24. oktober 1968.
  10. ^ Boyne 1998, p. 354.
  11. ^ "Lockheed's Rough Ride with Rolls-Royce." Arkiveret 7. november 2012 hos Wayback Machine TIME, 15. februar 1971.
  12. ^ Wood, Robert. "Jumbo Jet engines for Lockheed push Rolls-Royce in red." Arkiveret 7. maj 2012 hos Wayback Machine Los Angeles Times, 12. november 1970.
  13. ^ Linsey, Robert. "Lockheed seeks U.S. Engine now: Retooling cost of a switch could run to $100-million." The New York Times, 5. februar 1971.
  14. ^ Det britiske tilskud blev givet for at Lockheed kunne lykkedes med projektet, idet der så ville være et marked for Rolls Royces RB211-motorer.
  15. ^ Lewis, Antony. "British grant set for Rolls-Royce: Government to spend up to $100-Million in Rescue Bid." The New York Times, 12. november 1970.
  16. ^ 'New Life for TriStar." Arkiveret 20. december 2011 hos Wayback Machine Time, 17. maj 1971. Hentet: 16. juli 2011.
  17. ^ "Rolls-Royce still alive and kicking." Montreal Gazette, 18. februar 1972.
  18. ^ a b c d e Donald 1997, p. 579.
  19. ^ "Engine Update." Aircraft Engineering and Aerospace Technology, Volume 48, 1976, p. 5.
  20. ^ Young, David. "Look Ma, no hands – learning how to land a jumbo jet." Arkiveret 7. maj 2012 hos Wayback Machine Chicago Tribune, 18. september 1977.
  21. ^ "Delta History – Lockheed L-1011." Delta Museum. Hentet: 16. juli 2011.
  22. ^ "Payoff scandal could prove costly to Lockheed; Japanese might halt orders." The Bulletin, 27. februar 1976.
  23. ^ "Lockheed's Japanese data asked in Senate subpoena." The New York Times, 3. april 1976. Hentet: 16. juli 2011.
  24. ^ Kamm, Henry. "Lockheed Scandal in Japan headed for its trial phase." The New York Times, 24. januar 1977.
  25. ^ "Bribery Shokku At the Top." Arkiveret 12. januar 2012 hos Wayback Machine Time, 9. august 1976. Hentet: 16. juli 2011.
  26. ^ "The Lockheed Scandal." Arkiveret 27. september 2011 hos Wayback Machine Kakuei Tanaka. Hentet: 16. juli 2011.
  27. ^ "Lockheed loses big Japanese contract." St. Petersburg Times, 11. februar 1976.
  28. ^ "Facts: The Ilyushin Il-86." Arkiveret 23. oktober 2012 hos Wayback Machine CNN, 28. juli 2002. Hentet: 16. juli 2011.
  29. ^ "Soviet Wide-Bodied Jet begins regular service to East Berlin." Arkiveret 7. maj 2012 hos Wayback Machine Los Angeles Times, 4. juli 1981.
  30. ^ Birtles, Philip. Lockheed TriStar (Modern Civil Aircraft No 8). London: Ian Allan, 1989. ISBN 978-1-85310-934-8.
  31. ^ "A British paper said Russia may buy the jet engine used in the Tristar." Arkiveret 7. maj 2012 hos Wayback Machine Los Angeles Times, 1. november 1973.
  32. ^ Neikirk, Bill. "World hears Carter human rights call." Arkiveret 7. maj 2012 hos Wayback Machine Chicago Tribune, 27. marts 1977.
  33. ^ Jacoby, Tamar. "Did Carter fail on human rights?" Washington Monthly, Juni 1986.
  34. ^ Jones, Jack. "Saddened Lockheed workers still view L-1011 with pride." Arkiveret 7. maj 2012 hos Wayback Machine Los Angeles Times, 8. december 1981.
  35. ^ "Lockheed to stop l-1011 production." Sumter Daily Item,8. december 1981.
  36. ^ Frawley 2002, p. 44.
  37. ^ Prokesch, Steven. "British Air Purchasing Boeing 747's." The New York Times, 7. juli 1990.
  38. ^ "TriStar Tankers...The RAF Goes Widebody". Air International, Volume 29, No. 6, december 1985, pp. 271–277. Bromley, UK: Fine Scroll.
  39. ^ "US Airways History." US Airways. Hentet: 16. juli 2011.
  40. ^ "L-1011 TriStar Model Specification." Lockheed, Burbank Doc No. LR 20111, 15. april 1975.
  41. ^ "FAA Type Certificate Data Sheet A23WE." FAA. Hentet: 16. juli 2011.
  42. ^ "Lockheed L-1011 Tristar incidents." Aviation-Safety.net. Hentet: 16. juli 2011.
  43. ^ "Lockheed L-1011 Tristar hull-losses." Aviation-Safety.net. Hentet: 16. juli 2011.
  44. ^ "Lockheed L-1011 Tristar Statistics." Aviation-Safety.net. Hentet: 16. juli 2011.
  45. ^ "Remembering Eastern Flight 404:The Story of the Crash." Miami Herald, Hentet: 28. november 2011..
  46. ^ "35 years after jetliner crash, hero gets his due." Associated Press (msnbc.msn.com), 25. december 2007.
  47. ^ "265 on Saudi jet die in fiery landing." Arkiveret 19. september 2015 hos Wayback Machine Milwaukee Journal, 20. august 1980.
  48. ^ "260 feared dead as burning jet's doors jam shut." Spokesman-Review, 20. august 1980.
  49. ^ "2 Children die in freak mishap aboard Saudi Arabian jetliner." Arkiveret 7. maj 2012 hos Wayback Machine Los Angeles Times, 24. december 1980.
  50. ^ "Delta Air lines, Lockheed L-1011-385-1, N726DA." National Transportation Safety Board. Hentet: 28. november 2011.
  51. ^ Magnuson, Ed. "Like a Wall of Napalm." Arkiveret 19. januar 2008 hos Wayback Machine TIME, 18. april 2005.
  52. ^ "1986: Bomb kills 21 in Sri Lanka." BBC, 3. maj 1986. Hentet: 16. juli 2011.

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:


Read other articles:

حنية الكنيسة

حنية الكنيسةنموذج في وقت مبكر لحنية الكنيسة البيزنطية المسيحية بشكل نصف كروي نصف قبة في كنيسة القديس أبوليناريوس.الأبعادالحجم (510 × 625 pixels, file size: 102 KB, MIME type: image/jpeg)الحجم (510 × 625 pixels, file size: 102 KB, MIME type: image/jpeg)تعديل - تعديل مصدري - تعديل ويكي بيانات الحنية في فن العمارة، تسمى حنية (با

 

Jewish war conspiracy theory

Antisemitic conspiracy theory The claim that there was a Jewish war against Nazi Germany is an antisemitic conspiracy theory promoted in Nazi propaganda which asserts that the Jews, framed within the theory as a single historical actor, started World War II and sought the destruction of Germany. Alleging that war was declared in 1939 by Chaim Weizmann, president of the World Zionist Organization, Nazis used this false notion to justify the persecution of Jews under German control on the ...

 

Timbaland

Timbaland Timbaland pendant le Shock Value II Tour en janvier 2010.Informations générales Surnom Timbo Nom de naissance Timothy Zachery Mosley Naissance 10 mars 1972 (51 ans)Norfolk, Virginie (États-Unis) Activité principale Rappeur, chanteur, producteur, disc jockey Genre musical Hip-hop, pop-rap, RnB, pop rock Instruments Voix, percussions, sampleur, Platines, Sequenceur Années actives Depuis 1990 Labels Blackground, Mosley Music Group, Interscope, Roc Nation modifier Timbaland (p...

Bernard-Charles Chiapory

Cet article est une ébauche concernant un peintre français. Vous pouvez partager vos connaissances en l’améliorant (comment ?) selon les recommandations des projets correspondants. Bernard-Charles ChiaporyBiographieNaissance 27 novembre 1823MarseilleDécès 30 septembre 1859 (à 35 ans)Ancien 2e arrondissement de ParisNationalité françaiseActivité Peintremodifier - modifier le code - modifier Wikidata Bernard-Charles Chiapory, né à Marseille en 1823 et mort à Paris le 30 ...

 

Daftar Penguasa Spanyol

Berikut ini adalah daftar penguasa negara Spanyol Raja of SpanyolRey de España Monarki Lambang Raja Spanyol Petahana:Felipe VI dari Spanyolsejak 19 Juni 2014 Style: His Majesty Heir apparent: Leonor de Borbón y Asturias Monarki pertama: Karl V, Kaisar Romawi Suci Pembentukan: 1516 Tempat tinggal: Istana Kerajaan Madrid (resmi)Istana Zarzuela (pribadi) Situs web: The Household of His Majesty the King Kerajaan Pertama (1516-1873) Wangsa Trastámara Tahun 1479 Raja Juan II dari Aragón meningg...

 

Gries am Brenner

Gries am Brenner Wappen Österreichkarte Gries am Brenner (Österreich) Basisdaten Staat: Österreich Bundesland: Tirol Politischer Bezirk: Innsbruck-Land Kfz-Kennzeichen: IL Fläche: 55,58 km² Koordinaten: 47° 2′ N, 11° 28′ O47.03333333333311.4666666666671165Koordinaten: 47° 2′ 0″ N, 11° 28′ 0″ O Höhe: 1165 m ü. A. Einwohner: 1.342 (1. Jän. 2023) Bevölkerungsdichte: 24 Einw. pro km² Postleitzahl:...

Дімітрі Паєт

Дімітрі Паєт Дімітрі Паєт Особисті дані Народження 29 березня 1987(1987-03-29) (36 років)   Сен-П'єрр, Реюньйон, Франція Зріст 174 см Вага 70 кг Громадянство  Франція Позиція лівий вінгер Інформація про клуб Поточний клуб Васко да Гама Номер 10 Юнацькі клуби 1998–19991999–2003 «Сен-П'є...

 

Estadio Centenario

Football stadium in Montevideo, Uruguay For other uses, see Centenario (disambiguation). Estadio CentenarioAerial view of the stadium in 2021Full nameEstadio CentenarioLocationAvenida Dr. Américo Ricaldoni y Federico Videla, Parque Batlle, Montevideo, UruguayOwnerMontevideo DepartmentOperatorComisión Administradora del Field Oficial (CAFO)Capacity60,235[1]Record attendance79,867Uruguay–Yugoslavia[2](27 July 1930)Field size105 x 68 mSurfaceGrassConstructionBroke ground...

 

All the Kind Strangers

1974 American TV series or program All the Kind StrangersDVD coverGenreThrillerWritten byClyde WareDirected byBurt KennedyStarringStacy KeachSamantha EggarJohn SavageRobby BensonMusic byRon FrangipaneCountry of originUnited StatesOriginal languageEnglishProductionExecutive producerJerry GrossProducerRoger LewisProduction locationLebanon, TennesseeCinematographyRobert B. HauserGene PolitoEditorFolmar BlangstedRunning time73 minutesProduction companyCinemation IndustriesOriginal relea...

Molibdenum

Molibdenum,  42MoFragmen kristal dan kubus molibdenum 1 cm3 Garis spektrum molibdenumSifat umumNama, lambangmolibdenum, MoPengucapan/molibdènum/[1] Penampilanmetalik abu-abuMolibdenum dalam tabel periodik Hidrogen Helium Lithium Berilium Boron Karbon Nitrogen Oksigen Fluor Neon Natrium Magnesium Aluminium Silikon Fosfor Sulfur Clor Argon Potasium Kalsium Skandium Titanium Vanadium Chromium Mangan Besi Cobalt Nikel Tembaga Seng Gallium Germanium Arsen Selen Bromin Kript...

 

Catherine Swan Brown Spear

American reformer and educator Catherine Swan Brown SpearCatherine Swan Brown Spear in A Woman of the Century (1893)BornCatherine Swan6 August 1813Worcester County, MassachusettsDiedJune 29, 1903(1903-06-29) (aged 89)Passaic, New JerseyResting placeCedar Lawn Cemetery, Paterson, Passaic County, New Jersey, USAOccupation(s)Reformer, abolitionist, educatorMovementAbolitionism, Temperance, Prison reformSpouse(s)Abel J. Brown (d. 1844) Charles Spear (d. 1863) Catherine Swan Brown Spear (6 Au...

 

Laves graph

Periodic spatial graph The Laves graph In geometry and crystallography, the Laves graph is an infinite and highly symmetric system of points and line segments in three-dimensional Euclidean space, forming a periodic graph. Three equal-length segments meet at 120° angles at each point, and all cycles use ten or more segments. It is the shortest possible triply periodic graph, relative to the volume of its fundamental domain. One arrangement of the Laves graph uses one out of every eight of th...

Dragons of Faerûn

Dungeons & Dragons supplement by Eric L. Boyd This article does not cite any sources. Please help improve this article by adding citations to reliable sources. Unsourced material may be challenged and removed.Find sources: Dragons of Faerûn – news · newspapers · books · scholar · JSTOR (December 2018) (Learn how and when to remove this template message) Dragons of Faerûn GenreRole-playing gamePublisherWizards of the CoastPublication dateAugust 20...

 

Farahnaz Ispahani

Pakistani politician Farahnaz IspahaniFarahnaz Ispahani in 2016Member of the National Assembly of PakistanIn office2008–2012ConstituencyReserved seat for women Personal detailsBornKarachi, Pakistan[1]NationalityPakistani, AmericanSpouseHusain HaqqaniParent(s)Mirza Mohamed Ispahani (father) Akhtar Ispahani (mother)RelativesIspahani family Farahnaz Ispahani (Urdu: فرح ناز اصفہانی) is a Pakistani-American writer and former politician who served as member of the National As...

 

Communist Party of Burma

Banned political party in Myanmar (Burma) Not to be confused with the Communist Party (Burma). Communist Party of Burma ဗမာပြည်ကွန်မြူနစ်ပါတီAbbreviationCPBFounded15 August 1939 (1939-08-15)BannedOctober 1953HeadquartersPanghsang (until 1989)NewspaperPeople's PowerYouth wingRed GuardsArmed wingPeople's Liberation ArmyMembership (2015)3,000IdeologyCommunismMarxism–LeninismMao Zedong ThoughtFederalismPolitical positionFar-leftNatio...

UFRaw

An application for processing digital photographs in raw image formats UFRawOriginal author(s)Udi FuchsStable release0.22[1]  / 17 June 2015 Written inC, C++Operating systemLinux, Mac OS X, WindowsTypePost-production tool for photographyLicenseGNU General Public LicenseWebsiteufraw.sourceforge.net UFRaw (originally named after its founder Udi Fuchs's Raw, the backronym Unidentified Flying Raw replaced it as the full name) is an application which can read and manipulate photograph...

 

Yeni Asya

Turkish newspaper Yeni AsyaTypeDaily newspaper and websiteFounded21 Feb 1970Political alignmentIslamism, Conservatism, Far-Right[1]LanguageTurkishHeadquartersIstanbul, TurkeyCirculation52.130ISSN1301-7748Websitewww.yeniasya.com.tr Yeni Asya is a national newspaper published in Turkey. It is known as the publication organ of the Nur Community. Under the emblem, there is a phrase of Said Nursi, The key to the fortune of Asia is consultation and council .[2] History Yeni Asya fou...

 

STS-66

Questa voce sull'argomento missioni spaziali è solo un abbozzo. Contribuisci a migliorarla secondo le convenzioni di Wikipedia. Segui i suggerimenti del progetto di riferimento. STS-66Emblema missione Dati della missioneOperatoreNASA NSSDC ID1994-073A SCN23340 ShuttleAtlantis Lancio3 novembre 1994, 11:59:43.060 am EDT Luogo lancioRampa 39B Atterraggio14 novembre 1994, 10:33:45 am EST Sito atterraggioEdwards Air Force Base (pista 22) Durata10 giorni, 22 ore, 34 minuti e 2 secondi Proprie...

Дежерин-Клюмпке, Августа

Августа Дежерин-Клюмпкефр. Augusta Déjerine-Klumpke Имя при рождении англ. Augusta Klumpke Дата рождения 15 октября 1859(1859-10-15) Место рождения Сан-Франциско Дата смерти 5 ноября 1927(1927-11-05) (68 лет) Место смерти Париж Страна  Франция Научная сфера Медицина, неврология Альма-матер Парижски...

 

Mesin Toyota UZ

Mesin Toyota UZPembuatToyota Motor CorporationProduksi1989–PenerusMesin Toyota URKonfigurasiDOHC 90° V8 Keluarga Mesin Toyota UZ adalah mesin piston V8 32-katup DOHC yang diproduksi oleh Toyota.[1] Ada 3 model yang telah diproduksi, yaitu 1UZ-FE, 2UZ-FE, dan 3UZ-FE. Seri UZ biasanya digantikan oleh seri UR namun 3UZ-FE masih diproduksi untuk Crown Majesta 4WD (JDM saja). 1UZ-FE 1UZ-FE memiliki volume silinder 4.0 L (3.968 cc or 242,1 cu in) memulai debutnya pada tahu...

 

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!