Litomyšl består af bydelene Lány, Litomyšl-město, Nedošín, Zahájí og Záhradí og landsbyerne Kornice, Nová Ves u Litomyšle, Pazucha, Pohodlí og Suchá. Nová Ves u Litomyšle og Pohodlí udgør en eksklave af kommunens område.
Geografi
Litomyšl ligger omkring 16 km nordvest for Svitavy og 41 km sydøst for Pardubice. Det ligger i Svitavy-højlandet. Det højeste punkt er på 558 meter over havets overflade. Byen ligger ved Loučná-floden. Der er flere fiskedamme i kommunens område; den største er Velký Košíř i den vestlige del.
Historie
Litomyšl Slot
Den første skriftlige omtale af Litomyšl er fra 981. Det er en optegnelse i Chronica Boemorum, der nævner hertug Slavníks død. Litomyšl var oprindeligt en beskyttende befæstet bosættelse af Slavník-dynastiets fyrstedømme på en betydelig handelsrute fra Bøhmen til Mähren. I 1259 fik Litomyšl byrettigheder af kong Ottokar 2. af Bøhmen.[1]
Gennem de følgende århundreder var byen ejet af forskellige adelige familier: Kostka af Postupice, Pernštejn, Trauttmansdorff, Waldstein-Wartemberg og sidste Thurn und Taxis. Litomyšl-slottet blev bygget i 1568-1581 af Pernštejns.[1]
Fra den 30. april 1344 til dens undertrykkelse i 1474 var byen sæde for det Det romersk-katolske stift Leitomischl, indtil dets territorium blev fusioneret tilbage til bispedømmet Prag. I 1970 blev det nominelt restaureret som tituleret bispesæde.[2]
I det 19. århundrede ophørte Litomyšl med at være regionens vigtigste økonomiske centrum, men forblev det kulturelle og uddannelsesmæssige centrum.[1] Indtil 1918 var Leitomischl – Litomyšl en del af Østrig-Ungarn, leder af distriktet med samme navn, en af de 94 Bezirkshauptmannschaften i Bøhmen. [3]
Eksistensen af det jødiske samfund er dokumenteret i det mindste fra slutningen af det 16. århundrede. Under Holocaust, i 1942, blev de sidste familier deporteret.[4] Litomyšl havde et tysktalende samfund, indtil det blev fordrevet i 1945 som følge af Beneš-dekreterne.
.jpg)
,_Smetanovo_n%C3%A1m._110.JPG)
