Fædrelandets fortjenstordens fjerde grad (2012) FSB's pris Æresartist af Den russiske sovjetrepublik (1965) Folkets Kunstner i Den russiske sovjetrepublik (1977) Ordenen "Ærestegnet"
Leonid Vjatjeslavovitj Kuravljov (russisk: Леонид Вячеславович Куравлёв, født 8. oktober 1936, død 30. januar 2022) var en sovjetisk og russisk filmskuespiller. Han medvirkede i et stort antal sovjetiske film, og er særlig kendt for sin medvirken i flere komediefilm herunder Leonid GajdajsIvan Vasilyevitj ændrer sit erhverv (1973) og i Georgij DanelijasAfonja (1975).
Han blev modtog i 1976 hæderen Folkets kunstner i RSFSR.[2]
Opvækst og ungdom
Kuravljov blev født i Moskva i en arbejderfamilie.[3] Hans far Vjatjeslav Jakovlevitj Kuravljov (1909-1979) arbejdede som låsesmed og hans mor Valentina Dmitrijevna Kuravljova (1916-1993) var frisør.[4][5] I 1941 ved starten på den nazistiske invasion af Sovjetunionen blev hans mor arresteret på grund af falsk anklage om kontrarevolutionær aktivitet og sendt i eksil til Karaganda i Kasakhiske SSR som tvangsarbejder. Efter fem år blev hun løsladt, men uden ret til at bo i Moskva og sendt til Zasjejek i Murmansk oblast i det russiske fjerne nord, hvor hun fortsatte med at arbejde som frisør. I 1948 lykkedes det hende at få tilladelse til at se sin søn, der tilbragte et år hos hende i Zasjejek, og i 1951 vendte hun endelig tilbage til Moskva.[6]
Karriere
I 1955 blev Kuravljov optaget på skuespiller skolen under VGIK, hvor han studerede under Boris Bibikov.[7] Han dimitterede i 1960 og sluttede sig til Filmskuespillernes Teaterstudie.[8] Han lavede sine første filmoptrædener, mens han stadig var studerende, bl.a. i Aleksandr Gordons og Andrej Tarkovskijs elevarbejde Segodnja uvolnenija ne budet (Der vil ikke være afskedigelse i dag) fra 1958. Den første medvirken i en spillefilm var i Mikhail SjvejtsersMitjman Panin (1960).[7] Samme år blev han opdaget af Vasilij Sjuksjin og medvirkee i dennes afgangsfilm fra filmskolen. I 1961 medvirkede de begge i det populære melodrama Kogda derevja byli bolsjimi (da.: Da træerne var store) og i 1964 gav Sjuksjin ham hovedrollen i komediefilmen Der er en fyr som denne, der blev Kuravljovs gennembrud, og som han selv anså at være starten på hans succesrige filmkarriere.[4] Han optrådte også i Vasj syn i brat (da.: Din søn og bror) (1965) og følte sig så taknemmelig for, hvad instruktøren gjorde for ham, at han senere opkaldte sin søn efter Sjuksjin.[9]
Han spillede i 1968 rollen som den frække og charmerende plattenslager Sjura Balaganov i Mikhail Sjvejtsers komedie Zolotoj teljonok (da.: Den lille guldkalv) baseret Ilf og Petrovs roman og efterfølger til Tolv stole, hvilket var med til at cementere Kuravljovs popularitet.[10][11] Andre bemærkelsesværdige roller i den periode inkluderer Khoma Brut i en af de første sovjetiske gyserfilmViy (1967),[12] antagonisten Sorokin i det psykologiske melodrama Nepodsuden (da.: Ikke sagsøgt, 1969) og naziofficeren Kurt Eismann i Semnadtsat mgnovenij vesny (da.: Sytten øjeblikke af forår, 1973).[13]
I slutningen af 1990'erne var han vært for et populært tv-program Bøgernes verden med Leonid Kuravljov, hvor han talte om nye bogudgivelser.[19]
I 2014 underskrev Kuravlyov sammen med 100 andre russiske kulturmedlemmer et åbent brev til støtte for Vladimir Putins holdning vedrørende Ukraine og Krim.[20] I sine sidste år boede Kuravljov på et plejehjem, hvor han blev diagnosticeret med demens.[21]