Nymarksskolen blev i 1961-63 opført af Rynkeby og Kølstrup sogne på bar mark 3 km sydvest for Ladby. Siden 2011 har skole, SFO og børnehave været én institution under navnet Nymarken Skole og Børnehus. Skolen har 367 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og er også overbygningsskole for Marslev Skole. Børnehaven er normeret til 70 børn.[2] Ved skolen ligger også Nymarkshallen, hvor områdets idrætsforeninger holder til.[3]
Historie
Landsbyen
Arkæologiske udgravninger har vist, at den ældste bosættelse stammer fra vikingetiden.[4] I Vikingemuseet Ladby godt 1 km nord for Ladby er Ladbyskibet udstillet under en betonhvælving i den gravhøj, hvor det blev fundet i 1935. Det er den eneste bevarede skibsbegravelse og stammer fra første halvdel af 900-tallet.
I 1899 beskrives Ladby således: "Ladby, ved Landevejen, med Jærnbanestation og Andelsmejeri;"[8]Mejeriet lå ½ km sydøst for Ladby og blev senere fabrik.
Ladby havde station på Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Ladby Station lå 1½ km syd for Ladby og havde et langt krydsningsspor med perron og et læssespor, der blev flyttet hertil fra Dræby Station i 1917. Læssesporet fik siderampe og stikspor, og stationen havde et troljeskur.[9]
Banen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Odensevej 481.
Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN87-7526-056-5
Erland Porsmose: "De fynske landsbyers historie - i dyrkningsfællesskabets tid" (Odense University Studies in History and Social Sciences, vol. 109; Odense Universitetsforlag 1987; ISBN87-7492-650-0)
Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!