Koreansk Wikipedia (koreansk: 한국어 위키백과, tr.Han-gugeo Wikibaekgwa ; dansk: den koreansksprogede Wikipedia) er den koreansksprogede version af det verdensomspændende encyklopædi-projekt Wikipedia. Den koreansksprogede wikipedia blev lanceret i oktober2002 og nåede 10.000 artikler 4. juni 2005.[1] Pr. 13. juli 2012 havde den koreansksprogede wikipedia 214.669 artikler og var den 21. største udgave af Wikipedia.[2] I november 2016 er den koreansksprogede wikipedia den 27. største udgave af Wikipedia.[3]
Koreansk Wikipedia benyttede en ældre version af MediaWiki. Softwaren havde problemer med at repræsentere Hangul, hvilket begrænsede brugen. I august 2002 blev softwaren opgraderet og kunne nu understøtte ikke-engelske alfabeter som hangul.[5] Til trods for dette var der stadig problemer med Internet Explorers visninger, således at bidragene fortsat var få.[6] Til trods for dette steg antallet af nye artikler fra oktober 2002 til juli 2003 fra 13 til 159 og i august 2003 nåede man 348 artikler. Endelig i september 2003 var hangul-problemet løst.
Hangul og Hanja
Koreansk Wikipedia er skrevet næsten 100 % i hangul. Hanja benyttes kun til at belyse bestemte udtryk og angives typisk i parentes. En gruppe ved navn Dajimo arbejder på at introducere et blandet koreansk alfabet på Koreansk Wikipedia. En anmodning om en separat Wikipedia i blandingsskriften blev imidlertid afvist.[7]
Dialekter
Der er to primære standarder inden for koreansk, den sydkoreanske standard og den nordkoreanske standard. Nordkoreanerne er underrepræsenterede på den koreanske Wikipedia pga. nordkoreansk censur på internettet i Nordkorea. Da de fleste brugere er sydkoreanere, skrives de fleste artikler også på sydkoreansk dialekt. Det officielle navn for Wikipedia er 한국어 위키백과Hangugeo Wiki-baekgwa. Hangugeo er navnet for koreansk i Sydkorea og baekgwa er en forkortelse for 백과사전baekgwasajeon "encyklopædi".