Klintum (Før)

Klintum (dansk/tysk) eller Klantem (nordfrisisk) er en landsby på øen Før i Nordfrisland (Sydslesvig) i det nordlige Tyskland. Byen er beliggende i øens nordvestlige del mellem Toftum i øst og Oldsum i vest. De tre landsbyer danner i dag et sammenhængende bebyggelseområde. Administrativt hører byen til Oldsum kommune.

Klintum blev første gang nævnt i 1612. Stednavnet beskriver beliggenhed ved en klint. Samme stednavn findes ved Langbjerg Skov i Læk Sogn (Kær Herred) på fastlandet[1]. I kirkelig henseende hører byen til Sankt Laurentii Sogn. Sognet lå Vesterherred (Vesterland-Før), da området tilhørte Danmark. Vesterland-Før var en af de kongerigske enklaver ved den sønderjyske vestkyst, der i den sene middelalder ikke kom under Hertugdømmet Slesvig. Allerede i 1867 blev landsbyen indlemmet i Oldsum kommune.

Klintum er overvejende præget af landbrug og turisme.

Litteratur

  • Uwe Bonsen: Geographie von Föhr. I: Margot und Nico Hansen: Föhr: Geschichte und Gestalt einer Insel. Hansen & Hansen, Münsterdorf 1971, side 28.

Noter

  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 394

54°43′49″N 8°27′22″Ø / 54.73028°N 8.45611°Ø / 54.73028; 8.45611

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!