Illustration fra ca. 1180 af den hellige kirke (ekklesia).
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror ... på den hellige, almindelige kirke" og "Jeg tror ... på én hellig, almindelig og apostolisk kirke" (almindelig er en oversættelse af det græske ord katholiké, "for alle").
I typisk protestantisk terminologi forstås Kirken som den samlede kristne menighed, dvs. mængden af alle mennesker, der tror på Jesus Kristus, på tværs af kirkesamfund. Indenfor den Romersk-katolske kirke og den østlige, Ortodokse Kirke vil man derimod typisk identificere éns egen kirkeretning med selve Kirken – ifølge romersk-katolsk lære er den Romersk-katolske Kirke lig med Kirken.
I det Nye Testamente bruges ordet εκκλησια (ekklesia), som nærmest betyder forsamling, om Kirken, altså alle de kristne tilsammen, mens ekklesia i det Gamle Testamente ofte bruges om Israels forsamlede folk. Et af det Nye Testamentes vigtigste udtryk [kilde mangler] om Kirken er "Kristi legeme på jord" (f.eks. i 1. Korintherbrev, kap. 12); de kristne er hver især enkeltlemmer på dette legeme.