Ketamin

Ketamin

Kliniske data
Handelsnavne	S-Ketamin
Administrationsvej	p.o., i.v., topikal
ATC-kode	N01AX14 (WHO)
Fysiologiske data
Metabolisme	Lever
Juridisk status
Juridisk status	DK: AP4NB
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed	17-20% (peroral)
Metabolisme	Lever
Halveringstid	2,5-3 timer
Udskillelse	Urin
Identifikatorer
IUPAC-navn (RS)-2-(2-chlorphenyl)-2-(methylamin)cyclohexanon
CAS-nummer	6740-88-1
PubChem CID	3821
DrugBank	DB01221
CompTox Dashboard (EPA)	DTXSID8023187
ECHA InfoCard	100.027.095
Kemiske og fysiske data
Formel	C13H16ClNO
Molarmasse	237,73 g·mol−1
3D-model (JSmol)	Interaktivt billede
SMILES CNC1(C2=CC=CC=C2Cl)CCCCC1=O
InChI InChI=InChI=1S/C13H16ClNO/c1-15-13(9-5-4-8-12(13)16)10-6-2-3-7-11(10)14/h2-3,6-7,15H,4-5,8-9H2,1H3 Key:YQEZLKZALYSWHR-UHFFFAOYSA-N

Ketamin er et lægemiddel der anvendes i den humane og veterinære lægevidenskab, primært til induktion af generel anæstesi. Andre anvendelser af stoffet omfatter som afslappende middel i intensiv behandling, samt behandling af smerte og bronkospasme. I Danmark er ketamin kun godkendt til universel anæstesi, og som supplement til lokal anæstesi.^[1]

Ketamin har vist sig at besidde en god og hurtigt-indsættende virkning på svære depressioner.^[2]

Ketamin finder også hyppig anvendelse som rusmiddel. Stoffet fremkalder en tilstand kendt som "dissociativ anæstesi", der karakteriseres ved en følelse af afkobling fra ens fysiske krop og den eksterne verden. Ved højere doser fremkalder stoffet også hallucinationer.^{[3] :288–295} Ketamin bliver i medierne ofte omtalt som hestebedøvelse.^[4]

Ketamin virker, ligesom phencyclidin (PCP) og dextromethorphan, ved at blokere NMDA-receptorer i hjernen.^[5]

Hyppige bivirkninger ved anvendelse af ketamin omfatter abnorme drømme, kvalme, opkastning, øget spytsekretion, sløret syn, svimmelhed, motorisk uro, laryngospasme, hæmmet vejrtrækning, øget bronkialsekretion, hypertension, takykardi. Derudover kan der opstå hallucinationer, angst og konfusion.^[1]

Ketamin blev første gang syntetiseret i 1962 af Calvin Lee Stevens i et forsøg på at finde mere kortvirkende alternativer til phencyclidin.^[6] I 1964 blev de første forsøg med mennesker udført og stoffet viste sig at være et potent bedøvelsesmiddel. Sidst i 1960'erne blev det brugt som bedøvelsesmiddel til sårede amerikanske soldater under Vietnamkrigen.^[6]