von Knebel gik i preussiskmilitærtjeneste, af hvilken han tog sin afsked efter 10 års forløb. I 1774 blev han
prinsehovmester i Weimar, og på en rejse til Frankrig med prinserne gjorde han i Frankfurt bekendtskab med Goethe og blev derved i stand til at introducere ham hos arveprins Karl August. I 1779 blev von Knebel pensioneret med majors karakter og levede i mange år i fortrolig omgang med den Weimarske digterkreds, især Goethe og Herder.
Han leverede gode oversættelser af Alfieri og Properts (i SchillersHoren) og optrådte selv som digter med Hymnen, Elegien, Lebensbliiten in Distichen (i "Litterarischer Nachlass", udgivet af Varnhagen og Mundt, 3 bind, 1835). Guhrauer udgav Knebels Briefwechsel mit Goethe (2 bind, 1851) og DüntzerBriefe von Schillers Gattin an einen vertrauten Freund (1850). Senere udkom Briefe Herzogs Karl August an Knebel und Herder (1883).
