Jules Émile Frédéric Massenet (født 12. maj1842, død 13. august1912) (udtales masné) var en fransk komponist. Han er bedst kendt for sine operaer, som var meget populære omkring 1900. Efter hans død er de fleste gået i glemmebogen undtagen Manon og Werther og til dels fx Thais og Esclarmonde.
Biografi
Massenet blev født i Montaud uden for Saint-Etienne i Loire. Da han var seks år gammel, flyttede hans familie til Paris på grund af faderens dårlige helbred. Der begyndte hans mor, Adélaïde Massenet, født Royer, der var sin mands anden hustru, at tage klaverelever. Hun underviste Jules så godt, at han i en alder af 11 kom ind på konservatoriet i Paris. Han studerede, da hans familie flyttede fra Paris til Chambéry, men Jules vendte tilbage til Paris efter et par måneder for at bo sammen med en anden del af familien. For at klare sig under studierne arbejdede han i seks år som bækkenspiller på Théâtre Lyrique og spillede på andre slagtøjsinstrumenter på andre teatre og som pianist på Café de Belleville.
I begyndelsen havde nogle af hans lærere ikke spået ham en musikalsk karriere, men det ændrede sig i 1862, da han vandt Grand Prix de Rome med sin kantate David Rizzio, hvorefter han tilbragte tre år i Rom. Der mødte han Franz Liszt, på hvis foranledning han begyndte at give klavertimer til den velhavende Mme Sainte-Maries datter. Efter tre år blev denne hans elev hans kone.
Massenet brugte Wagnersledemotivs-teknik, men i en lettere fransk udgave. Nogle fandt stilen lidt for sødladen. Vincent d'Indy mente fx, at Massenet stod for "un érotisme discret et quasi-réligieux" (en diskret og halvreligiøs erotik). Massenet var imidlertid en af sin tids mest populære komponister. Det bedste af hans musik indeholder en vitalitet og en charme, som også falder i smag hos et nutidigt publikum. Massenet havde talent for gode melodier og godt teater. Han havde en individuel stil, som ikke kan forveksles med andres.
I 1876 blev han optaget i Légion d'honneur, og i 1899 blev han udnævnt til Grand Officer. I 1878 blev han valgt som medlem af Académie des Beaux-Arts på bekostning af Camille Saint-Saëns. Han var kun 36, dent yngste nogensinde.
Ud over hans operaer komponerede Massenet koncertsuiter, balletmusik, oratorier og kantater og ca. 200 sange. Nogle af hans ikke-vokale kompositioner har nået en omfattende popularitet og opføres hyppigt som Meditation fra Thaïs for violin og orkester samt Aragonaise fra hans opera Le Cid og Élégie for cello og orkester (fra hans skuespilsmusik til Les Érinnyes). De to sidste stykker spilles almindeligvis af klaverstuderende. Élégie findes i mange arrangementer.
Massenet døde i Paris i en alder af 70 efter lang tids kræftsygdom.[2][3]
Massenet var en meget produktiv og hårdtarbejdende komponist (over 25 operaer er bevaret) og stod ofte op kl. 4 for at komponere. Han skabte ikke sine værker "ved klaveret" (som så mange andre komponister gør), men alene ud fra sin fantasi. Det hjalp ham i høj grad med at nå sin høje standard som orkestrator. Selv i hans højeste passager er den instrumentale tekstur altid klar. Han er også kendt for at have undgået alle prøver og opførelser af sine værker, hvorfor han måtte høre fra andre om operaernes succes.
.jpg)
