Johann Albrecht Bengel (født 24. juni 1687, død 2. november 1752) var en württembergsk teolog og præstesøn.
Bengel studerede i Tübingen, foretog en rejse for at studere det lærde skolevæsen og blev 1713 lærer ved klosterskolen Denkendorf.
Bengel var en udmærket lærer, der i lige grad forstod at påvirke moralsk og intellektuelt. Han udgav nogle latinske skolebøger; men betydningsfuldest blev hans kritiske udgave af det Nye Testamente og hans fortolkning af samme (Gnomon).
Læren om tusindårsriget, hvis frembrud han satte til 1836, har ved ham fået borgerret i teologien, efter at pietismen havde bragt den frem for menighedens bevidsthed.
Som württembergsk prælat og konsistorialråd udvirkede Bengel, at der blev taget forstandig på pietisterne; det er væsentlig hans fortjeneste, at den württembergske pietisme har holdt sig lige til seneste tid.
Bibliografi
* Gottfried Mälzer: Johann Albrecht Bengel. Leben und Werk, Stuttgart 1970.
* Werner Raupp: Bengel, Johann Albrecht: Biographisch-Bibliographisches Kirchenlexikon (BBKL), vol. 22, Nordhausen: Bautz 2003 (ISBN 3-88309-133-2), kol. 84–110 (med detaljeret bibliografi).
* Werner Raupp: Bengel, Johann Albrecht (1687–1752): Heiner F. Klemme, Manfred Kuehn (Hrsg.), The Dictionary of Eighteenth-Century German Philosophers, vol. 1, London/New York 2010, p. 92–95.
Kilder
 | Spire
|  |
