Braun vandt sølvmedalje i roning ved OL 1932 med en andenplads i toer med styrmand efter USA;[1] besætningen var foruden Braun Janusz Ślązak og Jerzy Skolimowski som styrmand.[2] Braun var også med på den polske firer med styrmand, som kom på tredjepladsen efter Tyskland og Italien.[3] Mandskabet på fireren var Braun, Janusz Ślązak, Stanisław Urban, Edward Kobyliński og Jerzy Skolimowski som styrmand.[2]
Ved OL fire år senere i Berlin deltog han igen i toer med styrmand, der havde samme besætning som i 1932.[4] Denne gang formåede båden ikke at komme i finalen, idet, det blev til en tredjeplads i andet semifinaleheat, hvorfra kun de to bedste avancerede til finalen.[5]