Jens Jeremies (født 5. marts 1974 i Görlitz, Østtyskland) er en tidligere tysk fodboldspiller, der spillede for klubberne Dynamo Dresden, 1860 München samt Bayern München. Bedst kendt er han for sit otte sæsoner lange ophold i Bayern München, hvor han vandt seks tyske mesterskaber, fire DFB-Pokal-titler, samt Champions League og Intercontinental Cup i 2001.
Landshold
Jeremies nåede at spille 55 kampe og score ét mål for Tysklands landshold, som han debuterede for den 15. november 1997 i en kamp mod Sydafrika. Han var en del af den tyske trup til både VM i 1998, EM i 2000, VM i 2002 samt EM i fodbold 2004.
Titler
Bundesligaen
DFB-Pokal
Champions League
Intercontinental Cup
Eksterne henvisninger