Jan Sonnergaard (født 15. august 1963 i Storkøbenhavn,[1] død 18. november 2016 i Beograd[2]) var en dansk forfatter, dramatiker, kronikør og debattør.[3]
Baggrund
Sonnergaard voksede op i Virum.[4] Han var uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet.[4]
Karriere
Sonnergaard debuterede i 1990 med novellen "Imitation af Lacoste", der udkom i antologien "Begyndelser 1990".[5] Senere bidrog han med noveller til tidsskriftet Ildfisken.[6] I 1997 udkom hans første bog, novellesamlingen Radiator, der blev udgivet af Gyldendal. Andet bind i hans novelletrilogi Sidste søndag i oktober udkom i 2001, og tredje bind Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen udkom i 2003.
I 2006 debuterede han som dramatiker med stykket Liv og død på Café Olfert Fischer der blev sat op på Kaleidoskop af Thomas Bendixen. I 2009 udkom hans første roman, kollektivromanen Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom, der er fortalt som en nedtælling til den nukleare dommedag.[7] Frysende våde vejbaner (2015) er en sort roman om forliste drømme og forventninger.
Tematisk beskæftigede Sonnergaard sig primært med en kritik af tilværelsens meningsløshed og monotoni i 1990'ernes Danmark. Han skrev i et meget direkte og ofte provokerende sprog, der beretter levende om både vold, druk og erotik.
I 2009 udkom hans første roman, Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom. Den handler om, hvordan Den Kolde Krigs atomtrussel blev en ubevidst motivation for manges livsstil i 1980'erne og fik yuppier og punkere til at leve hver dag, som var det den sidste[8].
Sonnergaard var, da han døde, i Beograd for at promovere sine bøger.[2] Han døde af et hjertestop.[9]
Forfatteren og vennen Kristian Himmelstrup udgav i 2024 biografien Søde Jan om Jan Sonnergaard.
Udgivelser
Priser
- 1997 - Harald Kidde Prisen
- 2000 - LO's kulturpris[10]
- 2007 - Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat
- 2010 - Jytte Borberg Prisen[5] for romanen Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom.[7]
Referencer
Eksterne henvisninger
