Johannesen kommer fra bygden Dalur på øen Sandoy, han bor i Klaksvík. Han gik på gymnasiet i Hoydalar ved Tórshavn, hvorefter han tog læreruddannelse fra KDAS. Han arbejder som lærer i Skúlin á Fossánesi i Klaksvík. Han har siden 2008 siddet i bestyrelsen for Føroya Lærarafelag og været næstformand siden 2010.[1] Derudover er han er medlem af Folkeskolerådet.[2]
I sin fritid danser han færøsk kædedans, hvor han ofte er "skipper" (færøsk: skipari, verbum: at skipa, hann skipar). I færøsk kædedans synges der kvad (folkeviser), som kan være på flere hundrede vers. Der bruges ikke instrumenter, men der synges, og der er en person som synger for, og så følger de andre i ringen efter og synger med. Johannesen er en kendt skipper indenfor færøsk kvadtradtion.[3][4] Han har også lavet flere radioudsendelser om færøsk kædedans og om kvadtraditionen på Færøerne. Han er formand for paraplyorganisationen Slái Ring,[5] som er moderorganisation for alle danseforeninger for færøsk kædedans på Færøerne.
1 Annika Olsen forlod Fólkaflókkurin og blev medlem af Framsókn den 17. sept. 2015. Den 20. sept. 2015 forlod hun Framsókn og blev løsgænger, hun søgte om orlov, Joen Magnus Rasmussen afløste hende fra 7. okt. til 30. okt. 2015. Fra februar 2016 er Annika Olsen genindtrådt i Fólkaflókkurin. Sonja Jógvansdóttir forlod Javnaðarflokkurin den 15. september 2015 og blev løsgænger. Jógvan Skorheim fik ikke tilladelse fra Klaksvík byråd, hvor han er borgmester, til at være lagtingsmedlem samtidig, han søgte derfor om orlov fra Lagtinget. Magni Arge er også folketingsmedlem og søgte derfor om orlov fra Lagtinget pr. 21. sept. til 31. okt. 2015. Sjúrður Skaale var næst på listen til at afløse Rigmor Dam, som blev kulturminister, men han søgte om orlov fra 15. sept. 2015, fordi han er folketingsmedlem.