De islandske sætninger deles ligesom dansk i to store klasser, hovedsætninger og bisætninger. En paragraf indledes normalt med en hovedsætning, men ellers bestemmer den derpå brugte konjunktion om det drejer sig om en hoved- eller bisætning. Ordfølgen er meget fri, idet bøjningerne i reglen gør det let at skelne mellem subjekt og objekt. Der gælder dog visse restriktioner. For eksempel forefindes rækkefølgen objekt – subjekt – verbum (OSV, i det hele en sjældenhed blandt verdens sprog) vel kun i poesien, og da kun af systemtvang.[1]
Noter
^For tiden er denne artikel en kopi af en paragraf fra islandsk. Artiklen fyldes ud med tiden, men imens har vi en pladsholder. Omtalte systemtvang er de ret så strikte alliterations- og rytmeregler, undtagen naturligvis fri poesi, som oftest ser ud som et tilfældigt udvalg fra en ordbog.
Kilder
Blöndal Magnússon, Ásgeir (1995). Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans.
Kvaran, Guðrún; Höskuldur Þráinsson; Kristján Árnason; et al. (2005). Íslensk tunga I–III. Reykjavík: Almenna bókafélagið. ISBN9979-2-1900-9. OCLC71365446. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Voyles, Joseph B. (1992). Early Germanic Grammar. San Diego: Academic Press. ISBN0-12-728270-X.
Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!