Islands Socialdemokratiske Parti

Islands Socialdemokatiske Parti
Alþýðuflokkurinn
 
Grundlagt1916
Nedlagt2000
 
Politisk ideologisocialdemokratisme
Internationalt samarbejdsorganSocialistisk Internationale
Partifarve(r)rød

Islands Socialdemokratiske Parti eller Folkepartiet (islandsk: Alþýðuflokkurinn) var et islandsk socialdemokratisk[1] parti, der blev grundlagt i 1916 af De Samvirkende Fagforbund (Alþýðusamband Íslands)[2] for at fungere som fagbevægelsens politiske talerør. Partiet afbrød sin formelle tilknytning til arbejderbevægelsen efter Island blev en republik i 1944.

Kernevælgere

Partiets base var bybefolkningen i det sydvestlige Island (Reykjavik-regionen) og arbejdere i Vestfjordenes fiskeribyer. Derimod havde det næsten ingen opbakning i landdistrikterne.

Historie

Det islandske socialdemokrati blev repræsenteret i Altinget i 1920. Det ledede regeringer i tre korte perioder; 1947-49 under Stefán Jóhann Stefánsson, 1958-59 under Emil Jónsson og 1979-80 under Benedikt Sigurðsson Gröndal. Desuden var socialdemokraterne i regering med det konservative Selvstændighedspartiet 1959-1971. Partiet stod i hele sin levetid markant svagere end sine søsterpartier i de øvrige nordiske lande. Kun ved valgene i 1934 og 1978 opnåede det over 20% af stemmerne. Efter Folkealliancens oprettelse i 1956 fik socialdemokraterne normalt 10-15% af stemmerne.

Udover konkurrencen fra Folkealliancen medvirkede hyppige splittelser med dannelse af udbryderpartier med udgangspunkt i partiets venstrefløj (1930, 1938, 1956, 1983 og 1994) til at svække Socialdemokraterne.

Islands Socialdemokratiske Parti indgik i 1999 i en valgalliance med de tre øvrige venstrefløjspartier Folkealliancen, Kvindelisten og Folkebevægelsen, der i 2000 blev omdannet til partiet Socialdemokratisk Alliance.

Udbryderpartier

  • I 1937 brød venstrefløjen på ny ud af partiet. Udbryderne etablerede året efter det uafhængige kommunistparti Socialistpartiet.
  • I 1956 etablerede en udbrydergruppe af pacifister og venstreorienterede Folkealliancen sammen med Socialistpartiet med Islands Socialdemokratiske Partis tidligere formand Hannibal Valdimarsson som første leder.
  • I 1982 brød den tidligere justits- og undervisningsminister Vilmundur Gylfason med partiet og etablerede året efter Bandalag Jafnaðarmanna (Socialistalliancen) som et venstresocialdemokratisk alternativ. Ved altingsvalget 1983 fik partiet 7,3% og fire mandater, men opnåede kun 0,2% i 1987, hvorefter det blev opløst.

Partiformænd

Valgresultat

Altingsvalg Tilslutning Mandater
1916 6,8 0
1923 16,2 1
1927 19,1 5
1931 16,1 4
1933 19,2 5
1934 21,7 10
1937 19,0 8
1942 (juli) 15,4 6
1942 (oktober) 14,7 7
1946 17,8 9
1949 16,5 7
1953 15,6 6
1956 18,3 8
1959 (juni) 12,5 6
1959 (oktober) 15,2 9
1963 14,2 8
1967 15,7 9
1971 10,5 6
1974 9,1 5
1978 22,0 14
1979 17,5 10
1983 11,7 6
1987 15,2 10
1991 15,5 10
1995 11,4 7


Referencer

  1. ^ Oskar Niedermayer; Richard Stöss; Melanie Haas (14. juli 2006). Die Parteiensysteme Westeuropas. Springer-Verlag. s. 268. ISBN 978-3-531-14111-4.
  2. ^ Eiríkur Bergmann Einarsson; Eirikur Bergmann (31. januar 2014). Iceland and the International Financial Crisis: Boom, Bust and Recovery. Palgrave Macmillan. s. 34. ISBN 978-1-137-33200-4.

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!