Interferon
Interferoner eller IFN er nogle af kroppens vigtige signalstoffer, der frigives af celler inficeret af virus, bakterier eller parasitter. Ved frigivelse fra den
Interferoner eller IFN er nogle af kroppens vigtige signalstoffer, der frigives af celler inficeret af virus, bakterier eller parasitter. Ved frigivelse fra den inficerede celle mobiliseres kroppens forsvarsmekanismer i nærliggende celler.
Interferoner hører til en stor klasse signalmolekyler overordnet kendt som cytokiner og er proteiner, der aktiverer og regulerer det cellulære immunsystem: natural killer celler og makrofager samt op-regulerer antigen præsentationen ved et øget udtryk af major histocompatibility complex (MHC) antigener.
Ved frigivelse fra inficerede celler aktiverer et interferon en forsvarscelle ved at binde sig til en specifik receptor på overfladen af forsvarscellen og starter derved signaltransduktionen, der leder til cellens forsvarsrespons.
Der kendes nu tre typer receptorer og mere end tyve forskellige interferoner, der opdeles i tre klasser efter hvilken receptor, de binder sig til: Type I-IFN, Type II-IFN og Type III-IFN.
Symptomer på infektion såsom feber, muskelsmerter og "influenza-lignende symptomer", er følger af virkningen af interferoner og andre cytokiner.
Funktion
Ved binding til receptoren på celleoverfladen starter interferon signalkaskader (se signaltransduktion) der fører til nedbrydning af RNA, hæmning af proteinsyntesen og apoptose dvs. programmeret celledød.
- Virker generelt hæmmende på syntesen af virusproteiner
- Virker generelt ved hæmning af cellevækst og differentiering
- Virker generelt ved stimulering af monocytter og makrofager
Klasser
Baseret på receptorerne er interferonerne inddelt i grupper:
- Interferon type I: IFN-α, IFN-β, IFN-ε, IFN-κ og IFN-ω, der produceres af fibroblaster og monocytter. IFN-α bruges til behandling af hepatitis B- og C-infektion, mens IFN-β anvendes til behandling af multipel sklerose.
- Interferon type II: IFN-γ produceres af T-hjælper celler, aktiveres af cytokinet Interleukin-12.
- Interferon type III: IFN-λ1, IFN-λ2, IFN-λ3 og IFN-λ4.
Behandling af sygdomme
Interferon-alfa anvendes ved kronisk myeloid sygdom (CMD).
Interferon-beta anvendes ved dissemineret sklerose (DS)
Interferon-gamma anvendes ved kronisk granulomatøs sygdom (CGD)
Se også
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.