Inselberg

Et inselberg eller en monadnok (/məˈnædnɒk/ mə-NAD-nok) er en isoleret klippehøj, knop, højderyg eller et lille bjerg, der rejser sig brat fra en let skrånende eller næsten plan omgivende slette.^[1] I Sydafrika kendes en lignende granitformation, som en koppie, et afrikaansk ord ("lille hoved") fra det hollandske diminutive ord kopje.^[2] Hvis inselberget er kuppelformet og dannet af granit eller gnejs, kan det også kaldes en bornhardt, selvom ikke alle bornhardter er inselberge. En inselberg opstår, når et klippelegeme, der er modstandsdygtigt over for erosion, såsom granit, der forekommer i et legeme af blødere klipper, blotlægges af differentiel erosion og sænkning af det omgivende landskab.

Ordet inselberg er et låneord fra tysk og betyder "øbjerg". Udtrykket blev opfundet i 1900 af geologen Wilhelm Bornhardt (1864-1946) for at beskrive den overflod af sådanne træk, der findes i det østlige Afrika.^[3] På det tidspunkt gjaldt udtrykket kun for tørre landskabstræk, men er dog siden blevet brugt til at beskrive et bredere udvalg af klippetræk, hvilket har ført til forvirring omkring den præcise definition af udtrykket.

Monadnock er afledt af et ord på Abenaki (et indfødt sprog i det nordøstlige Nordamerika) for en isoleret bakke eller et ensomt bjerg, der hæver sig over det omkringliggende område, typisk ved at overleve erosionen af dette. Geologer tog navnet fra Mount Monadnock i det sydvestlige New Hampshire. Det menes at stamme fra enten menonadenak (transl. glat bjerg) eller menadena (transl. isoleret bjerg). I denne sammenhæng bruges monadnock til at beskrive et bjerg, der rejser sig fra et område med relativt fladt og/eller lavere terræn. For eksempel er toppen af Mount Monadnock 965 meter over havet, og rejser sig dermed ca 610 meter over det omgivende terræn.

Anthony Youngs klassificering fra 1969 skelner mellem seks typer af inselberge: buttes, koniske bakker, konveks-konkave bakker, klippekam over en regolitdækket skråning, klippekupler (sukkertoppen) og kopje eller tor.^[4]

Inselberge er almindelige i eroderede og forvitrede kontinentale skjolde.^[5] Tilstedeværelsen af et inselberg indikerer typisk eksistensen af et nærliggende plateau eller højland, eller rester heraf. Dette er især tilfældet for inselberge sammensat af sedimentær bjergarter, som vil udvise de samme geologiske lag som dette nærliggende plateau. Når inselbergene er blotlagt, ødelægges de af marginale kollaps af samlingsblokke og eksfolieringsark. Denne proces efterlader torer, der sidder på deres toppe, og over tid fremkommer en talus-omkranset rest kendt som en borgkoppie.^{[6][7] [8][9]}

Klynger af inselberge, kaldet inselbergmarker og inselbergsletter, forekommer i forskellige dele af verden, herunder Tanzania,^[10] Anti-Atlas i Marokko,^[8]det nordøstlige Brasilien,^[11] Namibia,^[12] det indre af Angola,^[13] og de nordlige dele af Finland^[14][15] og Sverige.^[16][A]

De bjergartstyper som inselberge kan bestå af omfatter granit, gnejs og gabbro.^[B]

• 
  Mount Mulanje, en stor inselberg i det sydøstlige Malawi
• 
  Mount Ledang, en stor inselberg i delstaten Johor, Malaysia
• 
  Mount Madai, Sabah, Malaysia
• 
  Houtkop, et 170 meter højt fremspring af Drakensberg- basalt i Fristaten, Sydafrika
• 
  En inselberg i regnskoven i Surinam
• 
  Et duricrust inselberg nær Dori, Burkina Faso
• 
  Uluru, en 863 meter højt sandstensformation i Australiens Northern Territory
• 
  Devils Tower, et arketypisk eksempel på et inselberg i Wyoming, USA
• 
  Vinyard Knob (højdepunkt 960 m) i den centrale del af Knobs-regionen i Kentucky
• 
  Peña de Bernal i Bernal, Querétaro, México
• 
  Luosto, Lapland, Finland
• 
  Rocca di Cavour, Piemonte, Italien
• 
  Et inselberg i Vestsahara
• 
  Peñón de Guatapé, Antioquia-afdelingen, Colombia
• 
  Shiprock, New Mexico

Wikimedia Commons har medier relateret til: Inselberg

• Bakkeø