Et ildbor bruges til at frembringe ild gennem friktionsvarme. Et ildbor består af mindst to dele, hvoraf den ene del holdes i ro mod et underlag (jorden). Med



Et ildbor bruges til at frembringe ild gennem friktionsvarme. Et ildbor består af mindst to dele, hvoraf den ene del holdes i ro mod et underlag (jorden). Med den anden del, boret, udføres en konstant roterende bevægelse i et lille hul i den fastholdte del, så der opstår friktionsvarme, der antænder et anbragt, fængbart materiale (tønder) i hullet.
Ildboret kan drejes hurtigt frem og tilbage mellem håndfladerne; hånd-ildbor - eller mere effektivt med den øverste del af boret i en løkke på snoren i en lille bue; ildbor med bue, der føres frem og tilbage i vandret stilling. To personer hjalp måske hinanden ved et ildbor betjent med håndfladerne, da det krævede både tid og kræfter, før der kom gløder.[1]
Crowerne brugte ofte et stykke tørret drivtømmer af poppel til den fastholdte del, mens ildboret ofte var lavet af vild drue-træ. Mørnet bark eller tørret bisonmøg var egnet som tønder.[2] Ifølge en myte lærte crowerne at skabe ild med et ildbor af Old Man Coyote, som både kunne være en venlig hjælper og en spasmager (trickster). Crow høvding Plenty Coups huskede, hvor besværligt det havde været at tænde ild med ildbor, før de hvide kom med først ildstål og siden tændstikker.[1]
Ildbor helt af yuccablade var i brug blandt nogle lakotaer. Et hårdt, tørret yuccablad fungerede som både den fastholdte del og tønder. Friktionsvarmen kom fra et bor af et lille bundt yuccablade stramt omviklet med senetråd, så kun de hårde, tætsamlede plantespidser nederst var fri til at bore med.[3]
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.