Hyldig Gårde er to nabogårde beliggende lidt syd for landsbyen Tødsø på Mors.
Familienavnet Hyldig stammer fra disse gårde eller egnen, hvor disse gårde ligger, som betegnes Hyldig. Sandsynligvis kommer navnet Hyldig af "huldig", som er en ældgammel betegnelse for noget, der er i god stand, f.eks. en god jord, som er givtig.[1] Første gang Hyldiggårdene nævnes er i en samling brevdokumenter fra Skt. Johannesklosteret (Dueholm Kloster) i Nykøbing Mors, hvoraf det ældste er fra 1438.
I disse dokumenter nævnes gården Hyldig flere steder som Huldigh eller Hyldigh.
Den Hyldiggård, som nævnes i disse skrivelserne, var måske en såkaldt tvillinggård, som bestod af to parallelle udlænger med et fælles beboelseshus imellem. Et par hundrede år senere var der to selvstendige gårde på stedet, benævnt henholdsvis ”Nørre Hyldig” og ”Sønder Hyldig”.
Menneskene, som beboede disse gårde, er flere steder nævnt som værende af disse gårde, som for eksempel Peder i Hyldig (1600-tallet). I midten af 1700-tallet blev Hyldig-navnet taget i brug ved dåb. Den første, som fik tilføjet gårdsnavnet Hyldig ved dåben, var Christian Pedersen Hyldig (f. 1771). 1786 overtog han som 16-årig fæstet til ”Søndre Hyldig” efter sin far.
Christian Pedersen Hyldig fik i alt 13 børn, og blev især gennem to af sine børn, Ane Marie Christensdatter Hyldig (f. 1809) og Mads Christensen Hyldig (f. 1818), stamfader for de fleste, som bærer Hyldig-navnet.
