Cruz tilbragte hele sin 20 år lange karriere i hjemlandet, hvor han var tilknyttet Santiago Morning, Colo-Colo og Ñublense.[1] Længst tid spillede han hos Colo-Colo, hvor han i løbet af sine ni år var med til at vinde to chilenske mesterskaber.
Cruz spillede desuden 36 kampe for det chilenske landshold.[2] Han var en del af det chilenske hold, der vandt bronze ved VM i 1962 på hjemmebane.[3] Han spillede dog kun én af holdets seks kampe i turneringen, bronzekampen mod Jugoslavien. Han var også med til VM i 1966 i England, hvor han spillede alle holdets tre kampe.[4]