Herman's Hermits

Herman's Hermits
Herman's Hermits i 1967
Information
Oprindelse	Manchester, England
Genre	Beat pop rock bubblegum[1]
Aktive år	1963-nu
Pladeselskab	Columbia Records (EMI) MGM
Medlemmer	Barry Whitwam Jamie Thurston John Summerton Tony Young
Tidligere medlemmer	Derek Leckenby Keith Hopwood Karl Green Peter Noone
Eksterne henvisninger
hermanshermits.co.uk

Herman's Hermits er en engelsk poprockgruppe, dannet i 1963 i Manchester og tidligere med sangeren Peter Noone i front. Kendt for deres muntre beat-lyd og Noones ofte humoristiske og ironiske vokalstil fik gruppen adskillige transatlantiske hits i både Storbritannien og USA, hvor de var en af de mest succesfulde grupper under den Beatles-ledede British Invasion. Mellem marts og august 1965 havde gruppen i USA 24 sammenhængende uger i Top 10 på Billboard's Hot 100 med fem singler, herunder de to førstepladser "Mrs. Brown, You've Got a Lovely Daughter" og "I'm Henry VIII, I Am".

Deres øvrige internationale hits i 1960’erne inkluderer "I'm into Something Good" (deres eneste britiske nummer ét), "Can't You Hear My Heartbeat", de to covers "Silhouettes" og "Wonderful World", "A Must to Avoid", "Listen People", "No Milk Today", "There's a Kind of Hush", "I Can Take or Leave Your Loving", "Something's Happening" og "My Sentimental Friend", som alle blev produceret af Mickie Most.

Bandet havde mindst ti Top 10-singler både i Storbritannien og USA. Herman's Hermits medvirkede også i fire film, hvoraf to var lavet specifikt med henblik på bandet.

Bandets navn stammer fra en pubgæst i Manchester, England, der bemærkede en lighed mellem Noone og figuren Sherman fra tegnefilmene Rocky and Bullwinkle. Sherman blev forkortet til Herman, og navnet blev til Herman and His Hermits, som hurtigt blev forkortet til Herman’s Hermits.

Herman's Hermits blev opdaget af Harvey Lisberg ^(en), der blev deres manager. Lisberg inviterede producer Mickie Most, kendt fra sit arbejde med The Animals, til at overvære en koncert i Bolton. Most blev bandets producer og skabte deres rene og uskyldige image, der skulle appellere bredt.^[2]

Bandet fik deres gennembrud i 1964 med en coverversion af Gerry Goffin og Carole Kings I'm into Something Good ^(en). Singlen toppede de britiske hitlister og nåede 13. pladsen i USA. I 1965 blev de rangeret som årets mest populære singlekunstner i USA af Billboard, foran selv The Beatles. To af deres største amerikanske hits, "Mrs. Brown You've Got a Lovely Daughter ^(en)" og "I'm Henry VIII, I Am", nåede førstepladsen på Billboard Hot 100, men blev aldrig udgivet som singler i Storbritannien.

Gruppen opnåede succes med en række hits, herunder "Can't You Hear My Heartbeat", "A Must to Avoid", og "Leaning on a Lamp Post". Flere af deres senere udgivelser var samarbejder med kendte sangskrivere som Ray Davies ("Dandy") og Graham Gouldman ("No Milk Today"). Deres albums modtog blandede anmeldelser, hvor Blaze (1967) blev rost af kritikere, men ikke opnåede kommerciel succes.

Herman's Hermits optrådte på populære amerikanske tv-shows som The Ed Sullivan Show og medvirkede i film som When the Boys Meet the Girls (1965) og Mrs. Brown, You've Got a Lovely Daughter (1968). Deres lyd blev ofte skabt i samarbejde med sessionmusikere, selvom bandet spillede på mange af deres egne hits.

Gruppen blev nomineret til tre Grammy-priser i 1966, blandt andet for Mrs. Brown You've Got a Lovely Daughter. I 1968 grundlagde Hopwood og Leckenby musikfirmaet Pluto Music, der fortsat er aktivt.

Herman's Hermits forblev en central del af 1960'ernes musikscene og cementerede deres plads som en af tidens mest succesfulde popgrupper.

Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (januar 2025) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Peter Noone forlod Herman's Hermits i 1971 for at forfølge en solokarriere i USA. To år senere, i 1973, nåede hans cover af sangen "(I Think I'm Over) Getting Over You" en 63. plads på Adult Contemporary Chart. Efter hans afgang fortsatte Herman's Hermits med nye forsangere, herunder Pete Cowap. Gruppen indgik en kontrakt med RCA Records i Storbritannien og udgav to singler, indspillet i Strawberry Studios, samt et uudgivet album under navnet Sourmash, produceret af Eric Stewart.

I løbet af midten og slutningen af 1970'erne udgav bandet en række enkeltstående singler med pladeselskaber som Private Stock, Buddah og Roulette, dog uden større kommerciel succes. Noone vendte kortvarigt tilbage som forsanger under en multi-artist turné i USA i 1973–1974, der fejrede den britiske invasion. Efter turnéen fortsatte medlemmerne Barry Whitwam, Derek "Lek" Leckenby og Karl Green med at optræde, hvor Green overtog rollen som forsanger indtil sin pensionering i 1980. Rod Gerrard, tidligere medlem af Wayne Fontana & the Mindbenders og Salford Jets, sluttede sig til bandet i denne periode.

Hopwood forlod gruppen i 1972 og fokuserede senere på at komponere musik til film og tv. Karl Green trak sig tilbage i 1980 for at tilbringe mere tid med sin familie og etablerede senere en VVS- og flisevirksomhed i London. I 1986 optrådte Herman's Hermits som opvarmning for Hep Stars og The Monkees under deres genforeningsturnéer i USA.

Derek Leckenby døde af non-Hodgkin lymfom i 1994, hvilket efterlod Barry Whitwam som det eneste oprindelige medlem af bandet. Whitwam fortsatte med at lede gruppen, som optrådte med nye medlemmer og fejrede deres 60-års jubilæumsturné i 2024. Bandet har optrådt i Danmark så godt som hvert år i den tid hvor det har eksisteret. Herman's Hermits består i dag af Tony Young (keyboards og vokal), John Summerton (guitar og vokal), Jamie Thurston (bas og forsanger) Barry Whitwam (trommer og vokal)

I dag er Herman's Hermits stadig aktive med Whitwam som frontfigur og arbejder på at holde arven fra deres ikoniske 1960'er-popmusik i live.

Nuværende medlemmer

• Barry Whitwam – trommer(1963–nu)
• Jamie Thurston – bas, forsanger og baggrundsvokal (2020–nu)
• John Summerton – guitar, forsanger og baggrundsvokal (2023–nu)
• Tony Young – keyboards, forsanger og baggrundsvokal (2023–nu)

Tidligere medlemmer

• Derek Leckenby – lead guitar (1963–1994; død 1994)
• Karl Green – bas, vokal (1963–1980)
• Keith Hopwood – rytmeguitar, vocals (1963–1972)
• Peter Noone – forsanger (1963–1971, 1973)
• Pete Cowap – forsanger , rytmeguitar (1971–1972; død 1997)
• John Gaughan – rytmeguitar, vokal (1972–1975)
• Chris Finley (født 1948 i Liverpool, død februar 2016^[3]) – keyboards, vocals (1973–1974)
• Lance Dixon – keyboards, vokal (1974)
• Frank Renshaw (født 22. juni 1943 i Wythenshawe^[4]) – rytmeguitar, vokal (1975–1982)
• Paul Farnell – bas, vokal ^[5] (1980–1988)
• Garth Elliott – rytmeguitar, vokal (1982–1986)
• Rod Gerrard – rytmeguitar, vokal (1986–1995)
• Geoff Foot – forsanger og baggrundsvokal (1988–2023), bas (1988–2020), guitar (2020–2023)
• Alec Johnson (født 3. april 1953 i Northwich) – lead guitar (1994–2002^[6])
• Geoff Kerry (født 28. august 1949 i Salford^[7]) – rytmeguitar, vokal (1995–2001)
• Graham Lee (født 1943 i Manchester^[8]) – rytmeguitar, vokal (2001–2004), lead guitar (2002–2004)
• Robert Birrell (født 25. november 1948, død 18. oktober 2008^[9][10]) – keyboards, vokal (2002–2006) (ikke på tour 2005–2006)
• Eddy Carter (født 17. april 1957 i Manchester^[11]) – lead guitar, vocals (2004–2013^[12])
• Kevan Lingard (født 28. oktober 1958 i Accrington^[13]) – keyboards, vocals (2005–2016^[14])
• Simon Van Downham – rytmeguitar, vokal (2010–2011^[15])
• Paul Cornwell – leadguitar, vokal (2013–2019)
• Justin LaBarge – rytmeguitar, vokal (2015–2019)
• Paul Robinson (født 1. december 1964^[16]) – keyboards, vokal (2016)
• Duncan Keith – guitar, vokal (2019)
• Ray Frost (født i Essex^[17]) – guitar, vokal (2019–2020)
• Tony Hancox (født 25. marts 1972^[18][19]) – keyboards, vokal (2017–2023)

• 1965: Herman's Hermits
• 1966: When the Boys Meet the Girls (filmmusik)
• 1966: Both Sides of Herman's Hermits
• 1967: There's a Kind of Hush All Over the World
• 1967: Blaze (kun udgivet i USA og Canada)
• 1968: Mrs. Brown, You've Got a Lovely Daughter (filmmusik)

• 1969: The Best of Herman's Hermits
• 1971: The Most of Herman's Hermits
• 1972: The Most of Herman's Hermits Volume 2
• 1977: Herman's Hermits' Greatest Hits
• 1984: The Very Best of Herman's Hermits

• 1965 – Pop Gear
• 1965 – When the Boys Meet the Girls
• 1966 – Hold On!
• 1968 – Mrs. Brown, You've Got a Lovely Daughter

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Herman's Hermits

• Herman's Hermits på Allmusic
• Herman's Hermits på Discogs
• Herman's Hermits på MusicBrainz
• Herman's Hermits på Last.fm
• Officiel Herman's Hermits website – Peter Noones version
• Officiel Herman's Hermits website – Barry Whitwams version
• Pluto Music — Keith Hopwoods studio
• Noones website

Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.