Henry T. King

Anklagerne ved retssagen mod Erhard Milch. Forreste række Telford Taylor (hovedanklager). Over bordet fra ham er Clark Denney (procesanklager). På Taylors højre side sidder Henry T. King (assisterende anklager).

Henry T. King Jr. (27. maj 1919, Meriden, Connecticut9. maj 2009) var en amerikansk anklager ved Nürnbergprocessen, advokat og akademisk forfatter.

Liv og arbejde

King fik sin universitetseksamen i 1941 fra Yale College, og sin juridiske eksamen fra Yale Law School (1943). Efter at have været advokat i flere år i firmaet Milbank, Tweed & Hope blev King en af De Forenede Staters anklagere ved Nürnbergprocessen i 1946-1947.[1] Han deltog først i retsforfølgelsen af den tyske generalstab og overkommando, hvor han forberedte sagerne mod Walther von Brauchitsch, Heinz Guderian og Erhard Milch. Guderian kom aldrig for retten og von Brauchitsch døde inden retssagen kom i gang. Erhard Milch blev dømt for to ud af tre forhold, og blev idømt 20 års fængsel. King arbejdede også på sagerne mod ministerierne og juristerne.[2]

Efter sin tjeneste i Nürnberg havde King en lang karriere som advokat for adskillige virksomheder, herunder TRW Corporation. Han var medlem af det amerikanske advokatsamfunds Task force vedrørende krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien.[3]

Som led i forberedelsen af sagen mod Erhard Milch interviewede King i 1946 Albert Speer, en af de anklagede i retssagen mod de største krigsforbrydere. Halvtreds år efter mødet udgav han en bog sammen med Bettina Elles med titlen The Two Worlds of Albert Speer: Reflections of a Nuremberg Prosecutor.[4] Udover denne bog har King skrevet over 60 tidsskriftsartikler.[5]

King er for øjeblikket professor ved Case Western Reserve University School of Law, hvor han også fungerer som den amerikanske direktør for Canada-United States Law Institute. King er også en Senior Advisor for Robert H. Jackson Center i Jamestown, New York.[3]

King blev interviewet i BBC's dokudrama fra 2006 Nuremberg: Nazis on Trial.

Æresbevisninger

I 2002 udnævnte The University of Pittsburgh School of Law King til Fellow honoris causa i Center for International Legal Education. Ligeledes i 2002 blev King tildelt et æresdoktorat i civilret af University of Western Ontario. King var den hollandske regerings gæst den 11. marts 2003 ved indvielsen af den internationale forbryderdomstol i Haag. [1]

Hans søn Dave King er forfatter.

Referencer

  1. ^ a b "Henry T. King, Jr.," biographical webpage maintained by the Case Western Reserve University School of Law. Retrieved October 13, 2007.
  2. ^ King, Henry T. (1995). "The Nuremberg Context From The Eyes Of A Participant," offentlige bemærkninger fra den 17. november 1995 under “Nuremberg and the Rule of Law: A Fifty-Year Verdict,” en konference afholdt på The Judge Advocate General’s School, United States Army, Charlottesville, Virginia, November 17-18, 1995. Bemærkningerne findes på en hjemmeside Arkiveret 8. juli 2007 hos Wayback Machine for Robert H. Jackson Center, hentet 13. oktober 2007.
  3. ^ a b "Henry T. King, Jr.," biografisk hjemmeside Arkiveret 11. oktober 2007 hos Wayback Machine vedligeholdt af Robert H. Jackson Center, hentet 13. oktober 2007.
  4. ^ King, Henry T. and Elles, Bettina (1997). The Two Worlds of Albert Speer: Reflections of a Nuremberg Prosecutor, Lanham (US-MA), University Press of America 1997. ISBN 0-7618-0872-8.
  5. ^ King, Henry T. (2007). "Publications," side på hjemmesiden for Case Western Reserve University Law School, hentet 15. oktober 2007.

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!