Helligåndshuset i København

Helligåndshuset i København
Helligåndshuset i København
Opført o. 1300
Generel information
KlassifikationFredet[1]
Adresse:Helligåndshuset
1153 København K
(Strøget ved Amagertorv)
By:København
Koordinater55°40′44.86″N 12°34′35.15″Ø / 55.6791278°N 12.5764306°Ø / 55.6791278; 12.5764306
Design og konstruktion
BygherreRoskildebispen
Johannes Krag
Oversigtskort
Helligåndshuset i København ligger i København
Helligåndshuset i København
Helligåndshuset i København
Helligåndshusets beliggenhed

For Helligåndshuse i andre byer, se Helligåndshuset

Ved HelligåndskirkenAmagertorv i København ligger Helligåndshuset, der med sine over 700 år er en af hovedstadens ældste bygninger. Et helligåndshus var oprindeligt en verdslig velgørenhedsinstitution, der sørgede for sygepleje til de fattige og tog sig af hittebørn.

Helligåndshuset i København (domus sancti spiritus Hafnis) blev senere en del af et helligåndskloster, men blev igen et verdsligt hospital efter Reformationen. Senere indgik huset i et børne- og tugthus, blev gravkapel og ligkapel for kirken og senere menighedssal. Derefter benyttede Folkebiblioteket søjlesalen, og i dag udlejes rummet til kunstudstillinger, kammerkoncerter, basarer og ikke mindst antikvarbogmesser.

Historie

Hospital

Helligåndshuset blev bygget i 1296. Det fremgår af en overenskomst fra 30. januar det år mellem roskildebispen Johannes Krag, som København dengang hørte under, og Københavns borgere, at bispen var ved at opføre et domus hospitalis, og der kan næsten kun være tale om den bygning, som i 1304 omtales som helligåndshus (domus sancti spiritus). Det er så også alt vi ved om husets første århundreder, ud over at det modtog forskellige gaver, både i form af penge og fast ejendom. Hospitalet har sandsynligvis altid haft en tilknyttet kirke, men den omtales første gang i 1449. En tilknyttet badstue omtales i 1463.

Kloster

I 1469 skete der en ændring i Helligåndshusets status, da Christian 1. på egen hånd omdannede institutionen til et kloster i Helligåndsordenen, hvilket ikke vidner om nogen større indsigt i ordenens regler. I 1472 udstedte kongen et "beskyttelsesbrev" for hospitalet, som gav det ret til at indsamle almisser over hele landet. Christian Torkildsen var indsat som prior, og han fulgte kongen på hans rejse til Rom i 1474, hvor de fik godkendt klosteret af ordenens stormester i San Spirito. Pave Sixtus 6. tildelte yderligere klosteret afladsprivilegier, hvilket har givet et væsentligt tilskud til driften. Paven lagde også Helligåndshuset direkte under moderinstitutionen San Spirito in Sassia (= "Helligånden i Tyskland") i Rom. Af den grund blev Helligåndshuset samtidig til et "duebrødrekloster" af Augustinerordenen, der især tog sig af hittebørn, "uægte" børns pleje og opdragelse, men også pleje af syge og gamle. Navnet "duebrødre" skyldes, at Helligånden traditionelt symboliseres af en due. [2]

Helligåndshuset udgjorde nu vestfløjen i et et firlænget klosterkompleks, hvor kirken var sydfløjen. Huset og kirken er muligvis begge blevet både om- og udbygget ved opførelsen af de øvrige klosterlænger. Den store søjlesal i første stokværk kom muligvis først til på dette tidspunkt. Husets funktion som hospital var dog uændret, nu bare under gejstlig ledelse, i stedet for verdslig. Andet stokværk i huset har sandsynligvis været afsat til at varetage hittebørnene, mens første stokværk var sygesal. Efter Christian 1.s hjemkomst fik han opført en ny hospitalsfløj, som er det nuværende Helligåndshus. Omgivet af lave, stråtækte bindingsværkshuse har den rødmurede, gotiske bygning været godt synlig med sin kamtakkede gavl. Helligåndsklostret var med dette blevet et omfattende anlæg, hvis avlsgård gik helt op til Gråbrødretorv. Mod syd lå kirken, i østfløjen, ved den nuværende Niels Hemmingsensgade, sovesal ("dormitoriet") og mødesal ("kapitelsalen"). I nordfløjen lå køkkenet og spisesalen ("refektoriet"). Vestfløjen var den nye hospitalsbygning. Hospitalsstiftelsen havde også sin egen badstue til rådighed for munke og patienter. [2]

Efter reformationen

I 1530 bad bystyret Frederik 1. om at opløse "duebrødrenes" orden, og omdanne Helligåndshuset til byens hospital. De kirkelige hospitaler Skt. Annæ, Skt. Jørgens og Helligåndshospitalet blev lagt sammen til et "almindeligt hospital" under verdslige forstandere. Efter reformationen skænkede kongen hospitalet store gaver, såsom indtægterne fra salget af Gråbrødreklosteret. I 1537 blev den gamle Skt. Clemens Kirke revet ned, og Helligåndskirken omdannet til luthersk sognekirke for det meste af menigheden. [2] I stedet for munke var det nu de såkaldte "terminskarle", [3] der blev sendt ud for at indsamle almisser til patienterne. Biskop Peder Palladius aflagde i 1543 en visit i Helligåndshuset, og skrev bagefter: "Hvis du vil se, hvad din almisse går til, så gå ind i Helligåndshuset midt i byen, når du kommer til København...gå op langs den ene væg og ned langs den anden og se de mange almissehoveder, som ligger i deres senge, indlagt fra hele Sjællands land." [4] Samtidig beskrev han patienter, hvis "næse, mund og øje er ædt bort af pokker og værk og kræft, hvis arme og ben er rådnet op, og endnu ligger og rådner af orme og maddiker, og ikke står til at læge i deres livstid."[5]

Peder Plog, der havde overtaget som prior efter Torkildsen omkring år 1500, fortsatte som hospitalets leder, og bibeholdt endda sin titel af prior. I denne periode fandtes også en mindre bygning, langs den daværende Lille Helliggejststræde (nu Niels Hemmingsensgade) parallelt med klosterets østfløj, som blev brugt til syge, der ikke fandt plads i Helligåndshuset. Det blev kaldt Lille Helliggejsthus, men hvornår det blev opført vides ikke, end ikke om det var før eller efter reformationen.

Tugt- og børnehus

Christian 4. havde omkring 1600 oprettet et tugt- og børnehus i Farvergade (hvor Vartov ligger i dag), men flyttede det i 1606 af pladshensyn til Lille Helliggejsthus, som dog hurtigt viste sig at være for lille, hvorefter kongen lagde beslag på hele klosterkomplekset, bortset fra kirken, og altså også Helligåndshuset. De syge og gamle blev flyttet til kongens lystgård Vartov, som dengang lå på StrandvejenØsterbro. Den gamle dør mellem Helligåndshuset og kirken, som man havde bibeholdt i hospitalstiden, blev nu muret til. Tidligere havde kongen befalet statholderen at indsamle de voksne, "der løber omkring og ikke ved deres hænders arbejde vil fortjene deres føde". Løsgængeri var udbredt i København, og løsgængerne blev nu indsat i det nedlagte hospital for at lære nyttige håndværk. Christian 4. anså produktionen fra denne håndværkerskole som en fremtidig indtægtskilde for nationen. Men løsgængerne lod sig ikke motivere til nogen videre indsats; selv om kønnene blev holdt strengt adskilt, gik kvindehuset alligevel under kaldenavnet "horestuen". Efter nogle år satte kongen i stedet sin lid til de indbragte børn i børnehuset. [5]

Formålet med tugthuset var ikke helt så negativ, som det lyder i dag, men gik ud på at give løsgængere og forældreløse børn husly og en uddannelse i forskellige håndværk. Det var altså mere en arbejds- og opdragelsesinstitution, og har ikke været uden betydning for udviklingen af landets industri. Frederik 3. nedlagde tugthuset, og bygningerne blev solgt og gik snart til grunde, bortset fra Helligåndshuset, som kirken overtog. Tugt- og børnehuset blev flyttet til Christianshavn, hvor Lagkagehuset ligger i dag.

Kapel

3. august 1651 blev Helligåndshuset indviet som gravkapel, omend det måtte vente til juni 1652 før den første begravelse fandt sted. Det var kirkeskriver Niels Knudsen i grav nr. 22. Gravplanen for huset er ikke overleveret, men den kan rekonstrueres ret sikkert som følger: gulvet var opdelt i fire rækker af femten grave, med første række langs østvæggen, nummereret 1-15 fra nord mod syd. Anden række med grav 16-30 langs vestvæggen, nummereret fra syd mod nord. Tredje række lå mellem første række og midtersøjlerne, nummereret nord til syd, og endelig fjerde række mellem anden række og søjlerne, nummereret syd til nord.

Omkring 1680 blev der tilbygget et lille kapel ved husets nordøstre hjørne for rådmand Ditmer Bøfke, med indgang fra søjlesalen. Op ad dets sydmur blev der i 1768 tilføjet endnu et kapel i samme størrelse for borgmester Hans Christopher Hersleb. Begge blev fjernet igen i 1878. Portalen om indgangen til Bøfkes kapel kan stadig ses i søjlesalen.

De indmurede søjler
Under Storcks renovering.

Branden, der i 1728 lagde kirken øde, synes ikke at have have været så hård ved Helligåndshuset. Kilderne nævner i hvert fald ikke noget om, at der skulle være foretaget større reparationer i den forbindelse. I starten af 1780'erne havde en af granitsøjlerne forskubbet sig, og man indmurede alle søjler i en kraftig murstenskappe. Hvælvingernes kapper og ribber fik en påmuring, så de passede til søjlerne. Forbindelsesdøren til kirken, som må være blevet genåbnet, da kirken begyndte at bruge huset som kapel, blev muret til igen i 1805 og atter genåbnet i 1855, nu med nye fløjdøre.

I 1840 gennemgik huset en større renovering, hvor bl.a. vinduer og døråbninger blev ommuret i nygotisk stil med jernsprosser. Andet stokværk, der henlå som loftsrum, fik nye små glugger. Disse ændringer gjorde at husets alder senere på 1800-tallet blev draget i tvivl, men arkitekten H.B. Storck kunne via grundige undersøgelser af murværket påvise, at det oprindeligt have været en senmiddelalderlig bygning, og i 1890'erne bragte han den tilbage til det udseende, med nymurede vinduer og gavle. De gamle granitsøjler blev frigjort af deres murstenskapper, men på de seks sydlige måtte skafterne udskiftes med nye kopier. Hvælvingerne i den sydlige del måtte også mures om.

Begravelserne i kapellet ophørte omkring 1858, hvor det var blevet forbudt at foretage begravelser inden for voldene. Kirken brugte derefter salen som ligkapel i en periode, til man i 1894 begyndte at bruge den som menighedssal.

Gadenavnet Tugthusporten var dog en påmindelse om bygningens tidligere anvendelse, indtil strøgets beboere i 1843 fik navnet ændret til Lille Helliggejststræde - som siden 1881 igen har ændret navn ved at blive en del af Niels Hemmingsensgade. [6]

Nyere tid

Det nye trappehus

I 1904 tilføjede Storck et trappehus ved det nordøstlige hjørne, hvor han ved renoveringen havde fjernet kapellerne, og andet stokværk blev indrettet til brug for et udvalg, der behandlede folkekirkens forfatningsmæssige forhold. I 1918 flyttede menighedslokalerne op på andet stokværk, og folkebiblioteket flyttede ind i søjlesalen. De dækkede flisegulvet med de tilbageværende gravsten med et plankegulv. Der var bibliotek i salen frem til 1957. I dag bruges salen som udstillingslokale, men hvornår denne praksis begyndte vides ikke præcist, dog er det mere end 30 år siden.

Afrensning af kalk 2008

Storcks trappehus er senere – antagelig i 1950'erne – blevet erstattet af en fritstående murstensbygning med glatte gavle, som er forbundet med Helligåndshuset via et glasparti. Bygningen rummer også elevator og køkken- og toiletfaciliteter.

I foråret 2008 blev al den gamle kalk renset af hvælvingerne og væggene i søjlesalen, og de fik et nyt lag kalk.

Bygningen

Indgang fra Strøget

Helligåndshuset fremstår i dag i det væsentligste i den udformning det fik ved Storcks restaurering i 1894-96. Bygningen er i røde munkesten, muret i munkeskifte. Den har ryttertag med røde tegl og gavle med kamtakker. Søjlesalen i første stokværk er opdelt med otte søjler i to skibe, med hver fem fag krydshvælvinger. Hvert fag har to spidsbuede vinduer, med jernsproser og blyindfattede ruder. I østvæggen er der dog kun syv vinduer, da tre nordligste dækkes af trappehuset. I andet stokværk er der små rundbuede vinduer med en anden rytme, så der er 14 på vestsiden og 10 på østsiden. Der er indsat en ny dør i sydgavlen, der tjener som hovedindgang ved de forskellige arangementer, som huset udlejes til.

Søjlesalen 2006

I søjlesalen er flisegulvet lagt om, så de syv tilbageværende gravsten ligger på midteraksen, to og to mellem granitsøjlerne. Vægge og hvælvinger er hvidkalkede, og mellem de dybe vinduesnicher findes nogle mindre spidsbuede nicher, som antagelig stammer tilbage fra hospitalstiden. I det vinduesløse stykke af østvæggen findes en dør til trappehuset, en rektangulær forsænkning i væggen, som antagelig engang har rummet et epitafium, samt portalen til Bøfkes kapel. Over portalen sidder Christian Poul Freeses epitafium, som et hovedstykke til portalen.

Peder Juuls genopdagede epitafium

Op ad nordvæggen står tre epitafier og ved sydvæggen, mellem dørene til hhv kirken og det fri, yderligere et. Mellem vinduerne på vestvæggen hænger en mindetavle over Christen Hee-Wadum og hustru. Endelig sidder der to stenplader i nicherne under de to sydligste vinduer. Den, der sidder i vestvæggen, blev anset for at være gået tabt, men dukkede frem ved afrensningen af den gamle kalk i foråret 2008. Det er indskiftpladen fra et epitafium, der tidligere sad foran vinduet.

Anvendelse

Bogmesse og plakatudstilling i 2008
Fra kunstnergruppen DK70s udstilling, august 1970. Peter Wendelboes skulptur "Lille Familie"

Søjlesalen, eller udstillingssalen, som den også kaldes, lejes ud til forskellige formål, såsom kunstudstillinger, bogmesser, basarer, ligesom kirken selv benytter lokalet til koncerter, receptioner m.m. Kunstnere, der vil udstille i salen, skal godkendes af menighedsrådet, da de ikke ønsker udstillinger med kontroversielle værker. Her ses Søjlesalen i brug ved udstillingen DK70 i august 1970.

Bogmesserne holdes for det meste af antikvariater, der sælger bøgerne efter hollandsk auktionsprincip, dvs priserne sættes ned dag for dag. Med sin centrale placering i København er salen eftertragtet, og den er normalt fuldbooket op til to år frem i tiden.

Andet stokværk rummer menighedslokaler, og desuden er der indrettet et kontor til kirkens forretningsfører.

Referencer

  1. ^ Fredede & bevaringsværdige bygninger, sag 3100443
  2. ^ a b c Pokker tog både næse, øjne og mund - København - Indland
  3. ^ "(Del I, kap. X) Carl Bruun: Kjøbenhavn". Arkiveret fra originalen 29. marts 2016. Hentet 3. februar 2017.
  4. ^ "indremission.dk: Da Danmark blev luthersk". Arkiveret fra originalen 4. februar 2017. Hentet 3. februar 2017.
  5. ^ a b Helligåndshuset og Tugthusporten
  6. ^ "indenforvoldene.dk". Arkiveret fra originalen 10. maj 2016. Hentet 3. februar 2017.

Se også

Literatur

  • Danmarks Kirker, København, bind 1: Helligåndskirken. Nationalmuseet 1945-1958
  • Helligaandskirken i København, Et historisk tilbageblik, Udgivet af kirken ved Bjørn Kornerup, Gyldendal, Nordisk Forlag 1949.

Eksterne henvisninger


55°40′44.86″N 12°34′35.15″Ø / 55.6791278°N 12.5764306°Ø / 55.6791278; 12.5764306

Read other articles:

Arona Plaza del Cristo de la Salud e iglesia de S. Antonio abad.País España España• Com. autónoma Canarias Canarias• Provincia Santa Cruz de Tenerife• Municipio Arona• Distrito NorteUbicación 28°05′59″N 16°40′50″O / 28.09972222, -16.68055556• Altitud 630 msnmSuperficie 8,21 km²Límites Norte: La Escalona Este: Valle de San Lorenzo Sur: La Camella Oeste: Ifonche y BenítezPoblación ...

 

Alianza de la EsperanzaPakatan Harapanڤاکتن هارڤن希望 காத联盟்காத்நம்தான்பிக்கை கை்டணி Presidente Wan Azizah Wan IsmailLíder Anwar IbrahimFundación 22 de septiembre de 2015Legalización 16 de mayo de 2018[1]​Precedido por Pakatan RakyatEslogan Pakatan Harapan Rakyat (Pacto para la Esperanza Popular)Ideología SocialdemocraciaSocioliberalismoProgresismoReformismoMulticulturalismoAnticorrupciónRegionalismoSede A-1-09 M...

 

Institut français d'UkraineФранцузький інститут в УкраїніHistoireFondation 1994CadreType centre culturel étrangerSiège KievPays  UkraineCoordonnées 50° 26′ 54″ N, 30° 29′ 49″ EOrganisationDirecteur Olivier Jacquot (d)Affiliation Ambassade de France en UkraineSite web institutfrancais-ukraine.commodifier - modifier le code - modifier Wikidata L'Institut français d'Ukraine (en ukrainien : Французький ін

1994 compilation album by Jimi HendrixBluesCompilation album by Jimi HendrixReleasedApril 26, 1994 (1994-04-26)Recorded1966–1970GenreBlues, blues rockLength72:17LabelMCA - PolydorCompilerAlan Douglas, Bruce GaryJimi Hendrix chronology The Ultimate Experience(1992) Blues(1994) Woodstock(1994) Blues is a compilation album of blues songs recorded by American singer/songwriter/musician Jimi Hendrix. Compiled by interim Hendrix producer Alan Douglas, it was released April ...

 

Relaciones Burkina Faso-Venezuela      Burkina Faso      Venezuela Misión diplomática Embajada concurrente de Venezuela en Bamako Representantes Embajador concurrente Óscar Ernesto Romero Vallenilla [editar datos en Wikidata] Las relaciones Burkina Faso-Venezuela se refieren a las relaciones internacionales que existen entre Burkina Faso y Venezuela. Historia El 22 de enero de 2010 Burkina Faso y Venezuela suscribieron un memorán...

 

BanchanBerbagai jenis banchanNama KoreaHangul반찬 Hanja飯饌 Alih AksarabanchanMcCune–Reischauerpanchan Banchan atau panchan adalah lauk-pauk sampingan dalam tradisi kuliner Korea. Beraneka ragam banchan dihidangkan di atas piring-piring kecil untuk dimakan oleh beberapa orang. Salah satu jenis banchan yang paling umum adalah kimchi. Banchan dihidangkan dalam porsi kecil dengan maksud untuk dihabiskan sekali makan. Semakin formal suatu jamuan makan, maka semakin beragam pula banchan yang...

Script primarily used to write the Odia language Not to be confused with the Naoria script. Odia Scriptଓଡ଼ିଆ ଲିପିOdiā Lipi'Odiā lipi' written in Odia scriptScript type Abugida Time periodc. 14th century – present[1]Directionleft-to-right LanguagesOdia, Sanskrit, Sambalpuri, Kui, Sora, Desia, Kuvi, Santali, Chhattisgarhi, HalbiRelated scriptsParent systemsEgyptianProto-SinaiticPhoenicianAramaicBrahmi scriptGupta scriptSiddhaṃ script[2][3&#...

 

المستعمرة الأمريكية   الإحداثيات 31°47′24″N 35°13′52″E / 31.79°N 35.23111111°E / 31.79; 35.23111111  تقسيم إداري التقسيم الأعلى القدس  تعديل مصدري - تعديل   المُستعمًرة الأمريكية هي مُستَعمرة تقع بالقُرب من مدينة القدس بُنيَّت في عام 1881 من قبل أعضاء المجتمع الطوباوي المسي...

 

Church building in Vigevano, Italy Church façade on Piazza Ducale, view from Bramante Tower. High altar Vigevano Cathedral (Italian: Duomo di Vigevano, Cattedrale di Sant'Ambrogio) is a Roman Catholic cathedral dedicated to Saint Ambrose and located in the Piazza Ducale of Vigevano, Italy. It is the seat of the Bishop of Vigevano. The present building dates from the 16th century, with a west front of the 1670s. History The initial structure on the site was built before the year 1000 and is r...

п о р Діаграма голосних [ р• о] Передні Н. передні Середні Н. задні Задні Високі i • yɨ • ʉɯ • uɪ  ʏ  ʊe • øɘ • ɵɤ • oəɛ • œɜ • ɞʌ • ɔæɐa • ɶɑ • ɒ Н. високі Високо-сер. Середні Низько-сер. Н. низькі Низькі Якщо символи в парі, правий з нихє огубленим голосним. Д...

 

14

Old Bridge, New Jersey 12/14/96Album live / bootleg karya Dream TheaterDirilis2006DirekamOld Bridge, New Jersey 14 Desember 1996GenreProgressive rock, progressive metalDurasi69:16 (CD1)60:04 (CD2)LabelYtseJam RecordsKronologi Dream Theater Awake Demos 1994 (2006)Awake Demos 19942006 Old Bridge, New Jersey 12/14/96 (2006) New York City 3/4/93 (2006)New York City 3/4/932006 Old Bridge, New Jersey 12/14/96 adalah Bootleg resmi Dream Theater yang dirilis oleh Mike Portnoy melalui label Yt...

 

1981 American filmHeartworn HighwaysDirected byJames SzalapskiWritten byJames SzalapskiProduced byGraham LeaderStarringGuy ClarkTownes Van ZandtSteve EarleDavid Allan CoeRodney CrowellGamble RogersSteve YoungThe Charlie Daniels BandLarry Jon WilsonCinematographyJames SzalapskiEdited byPhillip SchopperDistributed byFirst Run Features (theatrical)Navarre Corporation (DVD)Warner Bros. Domestic Cable DistributionRelease date May 13, 1981 (1981-05-13) Running time92 minutesCountryUn...

Renang pada Olimpiade Musim Panas 2020LokasiPusat Akuatik Tokyo (kolam)Taman Laut Odaiba (perairan terbuka)Tanggal24 Juli – 1 Agustus 20214 – 5 Agustus 2021 (perairan terbuka)Jumlah disiplin37Peserta1000← 20162024 → Renang pada Olimpiade Musim Panas 2020 adalah pelaksanaan cabang olahraga renang pada penyelenggaraan Olimpiade Musim Panas 2020. Kompetisi pada cabang olahraga ini berlangsung di Pusat Akuatik Tokyo dan Taman Laut Odaiba untuk renang perairan terbuka. Ed...

 

José Delbo Información personalNacimiento 9 de diciembre de 1933 (89 años)Argentina Nacionalidad ArgentinaInformación profesionalOcupación Dibujante de historieta, historietista y NFT artist Sitio web delbocomics.com Distinciones Prêmio Angelo Agostini for Master of National Comics (2002)Premio Inkpot (2013) [editar datos en Wikidata] José Delbo (Argentina, 9 de diciembre de 1933)[1]​ es un dibujante de cómics y artista visual argentino radicado en Estados Un...

 

French historian and ethnographer Antoine-Simon Le Page du Pratz (1695?–1775)[1] was a French ethnographer, historian, and naturalist who is best known for his Histoire de la Louisiane. It was first published in twelve installments from 1751 to 1753 in the Journal Economique, then completely in three volumes in Paris in 1758. After their victory in the Seven Years' War, the British published part of it in translation in 1763. It has never been fully translated into English. The memo...

English historian and priest The ReverendH. E. J. CowdreyFBABornHerbert Edward John Cowdrey(1926-11-29)29 November 1926Basingstoke, EnglandDied4 December 2009(2009-12-04) (aged 83)Other namesJohn CowdreySpouse Judith Watson Davis ​ ​(m. 1959; died 2004)​Ecclesiastical careerReligionChristianity (Anglican)ChurchChurch of EnglandOrdained1953[1] Academic backgroundAlma materTrinity College, OxfordInfluencesAustin FarrerA...

 

Chicken dish from China Beggar's chickenA dish of beggar's chicken, prepared in CaliforniaAlternative namesRich and noble chickenBaked stuffed chickenHangzhou simmer chickenYellow mud simmer chicken Foiled chicken (a simplified version)TypeStuffed chicken dishPlace of originChinaRegion or stateChangshu, Jiangsu provinceMain ingredientsChicken, marinade, and stuffing with variety of ingredients  Media: Beggar's chicken Beggar's chickenSimplified Chinese叫化鸡Traditional Chines...

 

American football player and coach (born 1975) Joe Salave'aCurrent positionTitleAssociate head coach, run game coordinator, defensive line coachTeamMiami (FL)ConferenceACCBiographical detailsBorn (1975-03-23) March 23, 1975 (age 48)Leone, American SamoaPlaying career1994–1997Arizona1998–2001Tennessee Oilers/Titans2003Baltimore Ravens2003San Diego Chargers2004–2006Washington Redskins Position(s)Defensive tackleCoaching career (HC unless noted)2008–2009San Jose State (DL)2011Arizon...

Star Trek VII: GenerationsSutradaraDavid CarsonProduserRick BermanDitulis olehRick Berman, Ronald D. Moore, Brannon Braga,PemeranLihat aktor/aktrisPenata musikDennis McCarthySinematograferJohn A. AlonzoPenyuntingPeter E. BergerDistributorParamount PicturesTanggal rilis18 November 1994 (1994-11-18)Durasi118 menitNegara Amerika SerikatBahasaInggrisAnggaran$35 millionPendapatankotor$118.1 millionPrekuelStar Trek VI: The Undiscovered CountrySekuelStar Trek: First Contact Star Trek...

 

Charlotte Marie von Sachsen-Jena 1689 Prinzessin Charlotte Marie von Sachsen-Jena (* 20. Dezember 1669 in Jena; † 6. Januar 1703 in Tonna) war eine Prinzessin von Sachsen-Jena und durch Heirat Herzogin von Sachsen-Weimar. Inhaltsverzeichnis 1 Leben 2 Literatur 3 Einzelnachweise 4 Weblinks Leben Charlotte Marie war die einzige Tochter des Herzogs Bernhard von Sachsen-Jena (1638–1678) aus dessen Ehe mit Marie Charlotte (1630–1682), Tochter des Henri de La Trémoille, duc de Thouars. Nachd...

 

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!