Heath Wood rummer 59 gravhøje og er usædvanlig ved at være de eneste kendte skandinaviske ligbrændingsgrave på de britiske øer.[1] Anlægget menes at være en begravelsesplads for den Store Hedenske Hær, der kom til England mellem 873 og 878 (og som omtales i den Angelsaksiske Krønike). Tidlige udgravninger fandt at nogle høje var tomme og sandsynligvis bygget til minde om folk, hvis lig ikke var tilgængeligt.
En udgravning i 2004 gav en mængde fund, som kan ses i Derby Museum. Det menes at fundene er fra samme periode som begravelsespladserne i det nærliggende Repton; ligene i Repton er imidlertid ikke brændt.[1]
Referencer
^ abRichards, Julian; m.fl (2004). "Excations at the Viking barrow cemetery at Heath Wood, Ingleby, Derbyshire". Antiquaries J. (84): 23-116.