Harald Svenn Langberg (3. august 1919 på Frederiksberg – 21. oktober 2003 ) var en dansk kunsthistoriker. Han var overinspektør på Nationalmuseet , mag.art. , dr.phil. fra Københavns Universitet . Hans omfattende forfatterskab skaffede ham æresdoktortitlen på Københavns Universitet 1995.
Gråbrødretorv 3 i København , hvor Langberg boede.Langberg var søn af grosserer H.P.E. Langberg (død 1927) og hustru Kamma f. Hansen (død 1956), blev student fra Efterslægtsselskabets Skole 1938, mag.art. i kunsthistorie 1947; knyttet til Nationalmuseet og Det Særlige Bygningssyn fra 1940, inspektør ved Nationalmuseet 1954, overinsp. fra 1962, afdelingsleder, 2. afd. fra 1967; sekretær for bygningssynet 1945-67, medl. af dette 1954-70, af bestyrelsen for Statens Bygningsfredningsfond 1966-70. Medlem af bestyrelsen for Dansk Byplanlaboratorium 1956-72 og for Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker fra 1959; medlem af Selskabet for dansk Kulturhistorie fra 1956, Honorary Représentative in Denmark for The National Trust for Places of Historie Interest or Natural Beauty 1952; korresp. medl. for Danmark i UNESCO 's Committee on Monuments etc. og af Svenska Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien 1963; vicepræsident ved international restaureringskongres, Venedig 1964; medl. af den intern, organisationskomité for ICOMOS 1964, formand for sammes danske nationalkomité 1965-72; formand for Dansk Museumsmandsforening fra 1969. Ledende senior i Studenterforeningen i København 1965-67. Han modtog Kong Christian X's Erindringsmedalje for Deltagelse i Krigen 1940-45 .
Langberg var sekretær for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 1948-72 og medlem af dennes bestyrelse 1945-95. Han blev æresmedlem af foreningen i 1997.
Som vicepræsident for den internationale restaureringskongres i Venezia i 1964, hvor Langberg repræsenterede Danmark, deltog han i forhandlingerne om oprettelsen af ICOMOS (International Council of Monuments and Sites). Her var han med til at formulere Venezia-charteret , som siden da har fået betydning som det fundamentale internationale udgangspunkt for bevaringsfilosofi og bygningsrestaurering.
Privat boede Langberg på Gråbrødretorv 3; et "ildebrandshus" i København, som han havde restaureret. Han blev 30. juni 1945 gift med Inger f. Balslev, f. 18. februar 1925 i Svendborg , datter af farvehandler Verner Balslev og hustru Martha f. Petersen.
Publikationer
(sammen med Hans Erling Langkilde ) Dansk Byggesæt omkring 1792 og 1942 , Udgivet 1942 af Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger oprettet ved kongelig anordning af 1792.
Et hus paa Graabrødretorv , 1945.Københavns Gamle Bydel , Foreningen for gamle bygningers bevarelse, 1948.Omkring C.F. Hansen , 1950.Uden for voldene: Københavns udbygning 1852-1852 , Den almindelige brandforsikring for landbygninger, 1952.Hvem byggede hvad , Politikens Forlag 1952, 2. udg. 1968-71.Danmarks Bygningskultur. En historisk oversigt , 1955.Clausholms bygningshistorieArkitekturens oprindelse og andre perspektiver , Hasselbalch 1963.Historiske Huse. Lidt om hvordan man holder gamle huse vedlige og forbedrer dem , Fonden for Dansk Bygningskultur 1967.Skorstenspiber , Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1968.Dødens teater. Revolutionen 1772 , Gyldendal, 1971.Stavkirker , 1972.Asiatisk Plads Den store satire. Johan Herman Wessel og Kærlighed uden strømper , 1973.Kongens teater . Komediehuset på Kongens Nytorv 1748-1774Tre huse på Christianshavn , Foreningen til gamle bygningers bevaring 1976Gyldne billeder fra middelalderen , Nationalmuseet, København 1979.Gunhildkorset. Gundhild's Cross and Medieval Court Art in Denmark , Selskabet til udgivelse af danske Mindesmærker, København 1982.Dansesalen på Kronborg , 1985.Kronborgs kronværk , privattryk 1991.Lundø-korset. The Lundø crucifix , Nationalmuseet, 1992.Christof Marselis . En europæisk arkitekts eventyrRejsen til Rom , Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2006.
Kilder
Eksterne henvisninger
