Prins Hans voksede op med sine mange søskende på Glücksborg Slot, hvor han blev opdraget sammen med sine søskende under faderens ledelse. "Jeg opdrager mine sønner med strenghed, for at disse skulle lære at adlyde, uden at jeg dog derfor undlader at gøre dem tilgængelige for nutidens krav og fordringer", skrev hertugen til en ven.[4] Hertug Vilhelm døde imidlertid allerede som 46-årig i 1831. På Glücksborg Slot, moderens enkesæde, fortsattes og afsluttedes hans undervisning. I 1842 blev han konfirmeret sammen med sin storebror, Prins Julius.[5]
1862 blev der med Karl 15. af Sverige truffet aftale om Prins Hans ansættelse i den svenske hær, hvorpå han efter Frederik 7.s løfte efterfølgende skulle indtræde i den danske hær. Men da Prins Vilhelm modtog den græske krone, bestemte Frederik 7. i stedet, at Prins Hans skulle ledsage den nyudnævnte Georg 1. til Grækenland. Disse planer gik dog i vasken ved Frederik 7.s død i 1863.[7]
Da 2. Slesvigske Krig brød ud i 1864, forlangte Prins Hans sin afsked i Preussen og blev 29. februar af sin bror, Christian 9., udnævnt til oberstløjtnant à la suite i det danske kavaleri. Efterfølgende repræsenterede han desuden lejlighedsvis Danmark ved diplomatiske opgaver, som bl.a. ved Prinsen af Wales’ ældste søn, Georg 5.s dåb 10. marts 1866 i London, hvor han skabte forbindelse med med kong Leopold 1. af Belgien, og derfor senere på sommeren blev sendt til Brüssel for at få Kong Leopold til at intervenere på Danmarks side i den dansk-tyske strid. I 1865 udnævntes han til oberst, og i 1867 til generalmajor.[7]
_Autogramm.jpg){kind=small}
.svg)
