Hamburger Bahnhof blev indviet i 1847 som endestation for jernbanen mellem Berlin og Hamburg. Stationsbygningen er en af de ældste bevarede i hele Tyskland og den eneste tilbageværende fra den sene klassicisme. Stationen blev nedlagt i 1884 efter blot 37 års drift, og fremover fungerede Lehrter Bahnhof (nuværende Berlin Hauptbahnhof), der lå blot 400 m sydvest for Hamburger Bahnhof, som endestation for jernbanen til Hamburg.