Halligfrisisk er en nordfrisisk dialekt, der endnu tales på halligerne Langenæs og Hoge. I modsætning til dialekterne på Amrum, Før og Sild regnes halligfrisisk sammen med bøkingherredfrisisk til gruppen af nordfrisiske fastlandsdialekter. Forskel mellem ø- og fastlandsdialekter skyldes de forskellige frisiske indvandringsbølger til Sydslesvigs vestkyst. De første frisere kom fra cirka 600 til Amrum, Før, Sild og det vestlige Ejdersted, den næste indvandringsbølge fulgte omtrent 1100. Dengang nedsatte friserne sig først og fremmest ved kysten og på de nuværende halliger.
I 1972 talte endnu 20% af halligbeboerne halligfrisisk [1]. Dialekten er nær beslægtet med strandfrisisk, som blev talt på den forhenværende nordfrisiske ø Strand og som blev endnu talt indtil det 18. århundrede på Nordstrand og Pelvorm. Der var også ligheder med den nordfrisisk, som blev talt i Sønder Gøs Herred ved Husum.
Litteratur
- Jens Lorenzen: Deutsch-Halligfriesisch = Tutsk-Freesk: ein Wörterbuch. Nordfriisk Instituut, Bräist/Bredsted 1977. ISBN 3-88007-059-8
- Jens Lorenzen: Halligfriesische Sprachlehre. Nordfriisk Instituut, Bräist/Bredsted 1982. ISBN 3-88007-117-9
- Ommo Wilts: Friesische Formenlehre in Tabellen VII. Halligen. Matthiesen Verlag, Husum 1997. ISBN 3-7868-0513-X
- Jens Lorenzen: Halligfriesisches Lesebuch = Halifreesk Leeseböök. Nordfriisk Instituut, Bräist/Bredsted 1981. ISBN 3-88007-107-1
- Jens Lorenzen: Nai hali-leedeböök: 25 freeske leede än 10 koraole. Noordfriisk Instituut, Bräist/Bredsted 1979. ISBN 3-88007-081-4
- Halli-Ledebök. Nibøl 1925
- Bandix Friedrich Bonken: Lidjan unt Ömrang-and Halleg-Fresk. Breklum 1914.
Eksterne links
Referencer
- ^ Halligfriesisches Lesebuch/Halifreesk Leeseböök, Nordfriisk Instistuut, Bräist/Bredsted 1981, side 147-151.
