I 2005 blev det foreslået at den centrale kommunalforvaltning skulle flyttes fra Hova til Gullspång, som dermed skulle blive "uomstridt hovedby".[2] Dette gennemførtes dog ikke, og i dag ligger socialkontoret i Gullspång mens resten af forvaltningen stadigvæk ligger i Hova.
Erhvervsliv
Gullspång var tidligere en industriby med smelteværket Gullspångs Elektrokemiska AB beliggende midt i byen; det er nu nedlagt. En stor arbejdsgiver i byen er firmaet Partex Marking Systems, som fremstiller kabelmærkning.
Skaraborgs enskilda bank åbnede den 22. februar 1907 en filial i Gullspång.[3] Gullspång har også tidligere haft et sparekassekontor.
Skaraborgsbanken beholdt filialen i Gullspång resten af deres eksistensperiode, men det blev senere nedlagt og virksomheden koncentreret til filialen i Hova, som igen blev nedlagt af Nordea i 2012.[4]Swedbank nedlagde deres filial i Gullspång den 15. november 2016, hvorefter kommunen ikke længere rummer noget bankkontor.[5]
I årene 1939 til 1954 boede den kendte Røde Orm-forfatter Frans G. Bengtsson på Ribbingsfors herregård lige udenfor Gullspång. Der skrev han mange af sine kendte værker, og efterlod også mange bøger, skrifter og notater som i dag findes i en speciel del af kommunens bibliotek, kaldet mindebiblioteket.
Schlagersangerinden Linda Bengtzing er født og opvokset i Gullspång.
Laksetrappen
I Gullspångsälven i Gullspång findes en laksetrappe, anlagt i 2004.[8] Trappen er bygget ved at bunden af Gullspångsälven trinvist er blevet sprunget ud og der er blevet dannet små "bassiner". Laksetrappen er bygget i en del af elven som i flere år var tørlagt, men hvor vandstrømmen kan reguleres med de sluser som findes ved kraftstationen.
Sport og idræt
Byens største idrætsklub er Gullspångs IF, som spiller i 6. division. Også Otterbäckens bandyklub har fået store fremgange. I 2006 fik P19-holdet SM-Guld, og flere af spillerne som var med dengang spiller i dag i elitebandyklubber.
Blandt øvrige idrætsklubber i Gullspång kan nævnes Gullspångs Tennisklubb, Ridklubben Gullhov, Amnebygdens Ryttarförening, Gullspångs Skytteförening, SMK Gullspång Motocross og OK Amne (orientering).