Gulleråsen Station (Gulleråsen stasjon) er en metrostation på Holmenkollbanen på T-banen i Oslo. Stationen ligger 181,7 meter over havet. Den er opkaldt efter det tidligere husmandssted Gullerud, der tilhørte Grimelund gård.
Stationen ligger i en meget skarp kurve, og ved den ene perron er der 30 cm mellem perron og tog. Af sikkerhedsmæssige årsager har perronen i retning mod Sentrum været lukket siden Holmenkollbanens genåbning 6. december 2010.
Kilder
- Finn Holden: Akergårder i Oslo 2003
- Finn Holden: Vinderen - fra fangstboplass til moderne bydel 2000
59°57′21″N 10°41′49″Ø / 59.95574°N 10.69699°Ø / 59.95574; 10.69699