Grupo Santander (BME: SAN
, LSE: BNC
, NYSE: SAN, Euronext: SANT
, BIT: SANT) er en spansk finans- og bankkoncern centreret omkring Banco Santander, S.A.[1] Målt på aktiver er det Europas 9. største- og verdens 19. største bank med aktiver i 2013 på i alt 1.540 mia. amerikanske dollars.[2]
Koncernens omsætning var i 2013 på 39 mia. Euro[3]
og der var i alt 182.958 medarbejdere i 2013.[3]
Den stammer oprindeligt fra Santander i Kantabrien i Spanien, hvor den fortsat har hovedsæde.
I de senere år har koncernen udvidet en del gennem opkøb i Europa, Latinamerika, Nordamerika og Asien. Mange datterselskaber er rebranded under Santander-navnet.
Det var i 2011 Spaniens største virksomhed.[4] I april 2013 var Santander rangeret som nummer 43 på Forbes' liste over verdens største virksomheder.[5]
Historie
Etableringen af Banco Santander Central Hispano
Banco Santander fusionerede med Banco Central Hispano i 1999, som igen var blevet skabt ved fusionen mellem Banco Central og Banco Hispanoamericano. i 1991. Fusionen der skabte Banco Santander Central Hispano eller BSCH,[6] skulle efter planen være en ligelig fusion og kontrollen over selskabet skulle deles. Kort tid efter fusionen beskyldte BCH-direktører den tidligere formand for Banco Santander Emilio Botín for at forsøge at fremføre sin egen agenda, de truede med at tage juridiske tiltag mod ham. Det indledende fusions-skænderi blev løst da BCH-direktørerne Jose Amusátegui og Angel Corcóstegui accepterede omfattende betaling, pension og afgav magtbeføjelser til Botín. Det kostede aktionærerne i alt 164 mio. Euro.[7]
De store opsigelsesbetalinger gav negativ presse og Botín blev bragt for retten om uretmæssig tilegnelse af økonomiske midler og uansvarlig ledelse. I 2005 blev han frikendt for alle anklager. Domsafsigelsen sagde at de 164 mio. Euro til fratrædelser til de to tidligere direktører var lovlig. Samme år blev Botín også frikendt i en anden og uafhængig sag om insiderhandel.[6]
Navneskifte
13. august 2007 skiftede Banco Santander Central Hispano sit officielle navn til Banco Santander.
Madoff-sagen
14. december 2008 blev det afsløret at kollapset af Bernard MadoffsPonzisvindel ville betyde et tab på 2,33 mia. Euro til Banco Santander.[8]
Opkøb
26. juli 2004 bekendtgjorde Banco Santander Central Hispano opkøbet af Abbey National plc..[9]
I Juni 2006 opkøbte Banco Santander Central Hispano næsten 20 % af Sovereign Bank og fik option på yderligere opkøb fra 2008.[10]
I september 2010, opkøbte Santander Bank Zachodni WBK fra Allied Irish Banks. 28 februar 2012 bekendtgjorde Santander, at man var nået til enighed med KBC Bank om at købe KBCs datterselskab i Polen, Kredyt Bank.[11] KBC har solgt sine aktier og Santander ejer nu 75% af banken; de resterende 25% ejes af øvrige investorer.
Banco Santander under Finanskrisen
Banco Santander blev hårdt ramt af finanskrisen og måtte i regnskabsåret 2011 foretage betydelige nedskrivninger[12] Problemerne førte i oktober 2011 til en nedgradering af Banco Santanders engelske virksomhed.[13] Et halvt år senere, i maj 2012, foretog kreditratingbureauet Moody's en nedgradering af Banco Santanders kreditværdighed, hvilket førte til spekulationer om bankens overlevelsesevne og muligheder for at modstå kundernes hævninger af indeståender i banken.[14] Banco Santander har væsentlige aktiviteter i Storbritannien som forbrugerbank (retailbank), og nedgraderingen af Banco Santander og nedgraderingen af det engelske datterselskab blev mødt med uro i Storbritannien.[15] Senere på året nedgraderede et andet kreditratingbureau, Standard & Poor's, Banco Santander til rating til BBB med negativ tendens.[16]
Sponsorater
Banco Santander er corporate sponsor af Ferrari og McLaren Formel 1 team, samt af Copa Libertadores de America, Copa Sudamericana og Recopa Sudamericana, som er store Latinamerikanske foldboldhold.[17]
Samarbejdet med Ferrari's Formel 1-hold er sat til 2010 til 2017, imens samarbejdet med McLaren Formel 1 teamet varer fra 2007 til udgangen af 2014.[17][18]
Aktiviteter
Santander-koncernen har talrige operationer i Europa, Latinamerika, Nordamerika og Asien.
I koncernen er over 102 mio. kunder, 14.392 afdelinger og 3,26 mio. aktionærer. Privatkundebankområdet er det væsentligste forretningsområde i Santander og forretningsområdet genererer 74 % koncernens overskud.[19]