Navnet kommet af Grunewald-jagtslottet fra 1542, der ligger i den nærliggende skov af samme navn. Slottet blev opført til kurfyrste Joachim 2. af Brandenburg. Efter at Otto von Bismarck havde promoveret området i 1880, blev det et populært sted at bosætte sig for byens overklasse. Skovsøerne blev i ca. 1870 renset og fyldt med vand fra artesiske brønde, hvorved man både fik drænet moserne og fjernet dem som smittekilder. Samtidig blev egnen forvandlet til et privatejet, parkmæssigt anlæg. Den preussiske stat solgte på personligt initiativ fra rigskansler Bismarck 234 hektar af skoven til et bankkonsortium. Målet var at få rejst et villastrøg i området. I samme periode blev Kurfürstendamm udvidet, ligeledes på Bismarcks initiativ. Derved opstod for enden af den lange gade et fornemt boligområde kaldt Villenkolonie Grunewald. Villaerne blev rejst på store grunde, men i ensartet stil. Et stort antal forretningsfolk, bankierer, akademikere og kunstnere bosatte sig herefter i Grunewald, som blev Berlins mest velstående område. Såvel socialt som bygningsmæssigt præger denne periode stadig området. Mange af byens største og bedst bevarede historiske villakolonier findes således endnu i Grunewald, ligesom bydelen i dag også huser adskillige ambassader. I 1920 blev Grunewald med 6.499 indbyggere indlemmet i Storberlin.
Skoven Grunewald er på ca. 3000 ha. og strækker sig helt til distriktet Steglitz-Zehlendorf. Oprindeligt blev skovområdet kaldt Teltower Heide eller Spandower Heide. Skoven rummer en del mindre søer, kendt som Grunewaldseenkette, hvoraf de største er Grunewaldsee, Schlachtensee og Krumme Lanke. I vest grænser skoven op til flodenHavel. Ved Havel ligger Grunewaldturm, opført 1898, hvorfra der er panoramaudsigt over Havelland-regionen. I skoven findes desuden den kunstigt skabte bakke Teufelsberg, rejst af ruinmasser efter krigen, der i en periode fungerede som lyttepost for amerikanskeNSA. [1]