Greensleeves

Greensleeves
Melodien

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

"My Lady Greensleeves" som afbildet i et maleri af Dante Gabriel Rossetti fra 1864.

Greensleeves er en berømt engelsk folkesang fra renæssancen, og en af de ældste sange, som er almindelig udbredt i Europa.

En påstand går ud på, at den er skrevet af kong Henrik 8. af England til Anne Boleyn.[1] Den er dog først kommet til England efter hans død, og stammer sandsynligvis først fra elizabethansk tid.[2]

Teksten blev først trykket i 1580 af Richard Jones i London, under titlen A New Northern Dittye of the Lady Greene Sleeves. Melodien kan have ændret sig gennem tiden, men den version, vi kender i dag, er skrevet i spansk romanesca-stil, der ikke kom til England før efter kong Henriks død. Den har været almindelig kendt på den tid, da Shakespeare skrev De lystige koner i Windsor i 1597, for Falstaff udbryder: "Lad himlen regne kartofler! Lad det tordne til tonerne af Greensleeves!"[3]

Den første kendte tekst lød:

Alas my loue, ye do me wrong,
to cast me off discourteously:
And I haue loued you so long
delighting in your companie.[4]

Den blev anvendt som militær march både under den engelske borgerkrig og i første verdenskrig. I 1865 blev melodien til en julesang med titlen What Child Is This? til tekst af William Chatterton Dix. I storfilmen How the West Was Won fra 1962 fremfører Debbie Reynolds sangen til glæde for Gregory Peck.[3]

Referencer

  1. ^ "Greensleeves: Mythology, History and Music. Part 1 of 3: Mythology". Early Music Muse (britisk engelsk). 3. juli 2015. Hentet 23. november 2017.
  2. ^ Alison Weir: Henry VIII: The King and His Court (New York: Ballantine Books, 2001): 131. ISBN 0-345-43708-X
  3. ^ a b Helen Brown: Greensleeves, 30. oktober 2017
  4. ^ Ældste kendte tekst

Eksterne henvisninger

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!